IS-jihadister dræber præst i fransk kirke

En præst er blevet dræbt og flere andre er såret efter et gidseldrama i en by nær Rouen i det nordvestlige Frankrig, rapporterer franske medier. To knivmænd er blevet neutraliseret.

To knivbevæbnede mænd blev ifølge det franske indenrigsministerieum tirsdag dræbt af politiet i et gidseldrama i en kirke i Saint-Etienne-du-Rouvray, som angiveligt også kostede et af gidslerne - en præst - livet, mens et andet gidsel skulle være hårdt såret. Fold sammen
Læs mere
Foto: IAN LANGSDON
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

IS-jihadister dræber præst i fransk kirke

En præst er blevet dræbt og flere andre er såret i et gidseldrama i en by nær Rouen i det nordvestlige Frankrig. To knivmænd, der har svoret troskab til Islamisk Stat er blevet neutraliseret.

De kom ind ad kirkens bagdør, skar halsen over på den 84-årige præst og tog en resten af de fremmødte som gidsler. Efter et kortvarigt gidseldrama blev begge gerningsmænd skudt af franske politiofficerer.

Episoden, der fandt sted i kirken i Saint-Etienne-du-Rouvray i Normandiet kaldes for et terrorangreb af de franske myndigheder. Islamisk Stat tog skylden for angrebet tirsdag eftermiddag via nyhedsbureauet Amaq.

»De to gerningsmænd var Islamisk Stats soldater. De udførte operationen som svar på opfordringer til at ramme lande, der er en del af korsfarer-koalitionen,« står der i Amaqs meddelelse.

Ifølge de franske myndigheder har mindst en af de to gerningsmænd forsøgt at slutte sig til Islamisk stat i Syrien. Han blev anholdt i Tyrkiet i 2015, og modtog efterfølgende fængselsstraf i Frankrig. Han blev løsladt i marts 2016, men var udstyret med en såkaldt fodlænke, der giver politiet oplysninger om hans præcise tilstedeværelse. Samtidig var han forment udgangsforbud efter klokken 12.30.

Tre andre meldes såret i angrebet, heraf en alvorligt, som ifølge indenrigsministeriet svæver mellem liv og død. Gerningsmændene forsøgte også at skære hans hals over.

Den franske præsident, der er taget hen til gerningsstedet, kalder det et »uværdigt terrorangreb«, og han tilføjer: »Vi må føre krig mod Islamisk Stat med alle midler«.

Gidslerne var angiveligt den omtalte præst, to nonner og to almindelige kirkegængere, der opholdt sig i kirken i Saint-Etienne-du-Rouvray, der ligger nær Rouen nordvest for den franske hovedstad, Paris..

Fra området ved kirken har den franske journalist Frédéric Veille, der arbejder ved RTL France, lagt følgende billede ud på Twitter. Han skrev, at redningsmandskab på stedet meldte om flere tilskadekomne.

»Vi står sammen«

Både Francois Hollande og indenrigsminister Bernard Cazeneuve er taget hen til kirken, hvor ambulancer og politi har arbejdet på højtryk.

Den franske premierminister, Manuel Valls, skriver i et tweet, at han er forfærdet over det babariske angreb, og at hele Frankrig og alle katolikker er ramt, men at »vi står sammen«.

Paven har også fordømt gidseltagningen, som Vatikanet kalder ekstra uhyrlig, da angrebet var rettet mod et helligt sted.

Frankrig har det seneste halvandet år været ramt af en stribe alvorlige terrorangreb, som den islamistiske terrororganisation Islamisk Stat efterfølgende har taget skylden for. Senest 14. juli, hvor 84 mennesker mistede livet, da en mand kørte en lastbil ind i en stor menneskemængde i Nice på den franske nationaldag, Bastilledagen.

Ifølge den franske statsanklager var den 31-årige gerningsmand fra Nice ikke alene om at planlægge angrebet. Fem andre er blevet anholdt under mistanke for at have hjulpet gerningsmanden.