Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Israels militær bordede lørdag det irske nødhjælpsskib Rachel Corrie, der havde kurs mod Gaza, og omdirigerede det til den israelske havneby Ashdod. Ingen kom til skade i operationen. Israel havde adskillige gange advaret skibet mod at forsøge at sejle til Gaza, der er omfattet af en israelsk embargo. Det udløste en malstrøm af international fordømmelse, da israelske marinetropper i sidste uge dræbte ni aktivister fra det tyrkiske nødhjælpsskib Mavi Marmara, der ligeledes havde kurs mod Gaza.
Rachel Corrie er opkaldt efter en amerikansk studerende, der blev knust til døde af en israelsk militær bulldozer, da hun protesterede mod Israels destruktion af palæstinensiske huse i Gaza i 2003. I det hidtil klareste tegn på, at ugens blodsudgydelser har potentiale til at blokaden af Gaza bliver helt eller delvist ophævet, udtalte en amerikansk talsmand, at embargoen er »uholdbar og må ændres.«
»Vi arbejder på højtryk med Israel, den Palæstinensiske Autoritet og andre internationale partnere for at udvikle nye procedurer for at levere flere varer og assistance til Gaza,« lød det fra en talsmand for Det Nationale Sikkerhedsråd i Det Hvide Hus. »De nuværende arrangementer er uholdbare og må ændres.«
FNs højkommissær for menneskerettigheder, Navi Pillay, sagde lørdag, at Israels blokade af Gaza er ulovlig og skal ophæves. Hun gentog et tidligere krav om, at der indledes en undersøgelse af det israelske angreb på nødhjælpskonvojen.
»International humanitær lov forbyder udsultning af civile som en måde at føre krig på. Det er også forbudt at indføre kollektiv afstraffelse af civile,« sagde hun.
Uenighed om procedurer
Umiddelbart forløb episoden lørdag fredeligt.
»Ifølge indledende rapporter var der ingen vold eller sårede blandt soldaterne eller skibets personel,« lød det i en erklæring fra det israelske militær. Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, benyttede chancen til på ny at karakterisere aktivister om bord på Mavi Marmara i mandags som »ekstremistiske islamiske aktivister«:
»Styrkerne anvendte de samme procedurer over for mandagens flotille og lørdagens sejlads, men den blev mødt med forskellig respons.«
Kevin Squires, national koordinator for Den Irske Palæstinensiske Solidaritets Kampagne i Dublin sagde omvendt:
»Dette er endnu en udfordrende israelsk handling af pirateri på havet.«
Ved obduceringen fandt man 30 kugler i ligene på de pro-palæstinensiske aktivister, der blev dræbt i mandags. Israel siger, at aktivister angreb marinesoldaterne med køller, knive og pistoler, som de stjal fra soldaterne, og at tropperne derfor agerede i selvforsvar. Men aktivisterne nægter, at det er tilfældet og siger soldaterne angreb uden videre. Israel havde sagt, at hvis Rachel Corrie lagde til i Ashdod, ville nødhjælpen blive leveret til Gaza, efter at lasten var blevet inspiceret. Rachel Corrie havde blandt andet cement, medicinsk udstyr og en CT-scanner om bord.
Kummerlige forhold
Israel udvidede sin blokade af Gaza i juni 2007, da den islamiske gruppe Hamas tog magten over striben i et blodigt kup. Der er i dag mangel på alt i enklaven. 80 procent af beboerne er helt eller delvist afhængige af fødevarehjælp fra FN, og kun en fjerdedel af bygninger og infrastruktur, der blev ødelagt af Israel under Gaza-krigen for over et år siden, er blevet genopbygget.
Rachel Corrie var en del af den øvrige flotilla, men blev forsinket på grund af tekniske problemer. Ifølge aktivister var der 20 personer om bord på Rachel Corrie, blandt andet fem irere, seks malaysiere og ni, der var skibspersonel.