Irland udsætter ny afstemning om EU

Det irske nej til Lissabon-traktaten byggede på uvidenhed og myter, viser undersøgelse. Den irske regering har brug for mere tid til oplysning, siger den.

Irerne ventes først at holde en ny folkeafstemming om Lissabon-traktaten om et år, giver den irske regering udtryk for.

Det vil komme som en skuffelse for de øvrige EU-lande og kan skabe en konflikt på det næste EU-topmøde i oktober, vurderes det i Bruxelles.

Det franske EU-formandskab satser på, at Irland holder en ny afstemming om Lissabon-traktaten i begyndelsen af 2009, så der er afklarede forhold inden valget til Europa-Parlamentet i juni næste år.

Men det udelukker den irske udenrigsminister Michael Martin.

»Der vil ikke komme nogen konkrete udspil på det næste topmøde,« siger han.

Det er alt for tidligt at begynde at spekulere i en ny folkeafstemning, tilføjer han med henvisning til, at der stadig ikke er noget endegyldigt svar på, hvorfor irerne stemte nej til Lissabon-traktaten ved folkeafstemningen i juni.

Irske regeringskilder peger, på, at det tidligst kan blive i efteråret 2009, at irerne skal til stemmeurnerne igen for at omgøre deres nej til Lissabon-traktaten.

De store irske oppositionspartier har gjort det klart for regeringen i Dublin, at den ikke skal regne med deres støtte, hvis den forsøger sig med en folkeafstemning allerede i begyndelsen af 2009.

Den irske udmelding vil komme som en skuffelse for de øvrige EU-lande, som havde satset på en hurtig løsning af det irske problem.

Hvis Lissabon-traktaten ikke er trådt i kraft i juni, vil det give praktiske problemer i forhold til valget til Europa-Parlamentet, ligesom man skal finde en nødløsning, når det gælder sammensætningen af EU-Kommissionen.

Irsk uvidenhed
En undersøgelse gennemført af den irske regering om vælgernes holdning til EU og til Lissabon-traktaten viser, at mange irere stemte nej i juni på grund af almindelig uvidenhed og fejlfortolkning af traktatens indhold.

Hver tredje irske vælger troede således, at Irland ville blive tvunget til at indføre almindelig værnepligt og sende unge irske mænd i aktion for en Europa-hær. Mange andre mente, at EU fremover ville tage sig retten til at fastsætte de irske skatterater.