Irlands premierminister, Leo Varadkar, erklærer sig tilfreds med aftale, der er indgået mellem EU og premierminister Theresa May mandag aften.
Han konstaterer, at der intet er ændret i den næsten 600 sider lange skilsmisseaftale, som May indgik med EU tilbage i november.
Den tilføjelse, som er aftalt, sætter ikke spørgsmålstegn ved den irske bagstopper, så længe der ikke er fundet bedre alternativer til den, siger Leo Varadkar.
Bagstopperen sikrer, at der ikke opstår en hård grænse mellem Irland og Nordirland. Den er en hjørnesten i skilsmisseaftalen.
/ritzau/