Irerne stemmer ja til finanspagten

60 procent af de irske vælgere har stemt ja til EUs finanspagt. Godt halvdelen af de stemmeberettigede deltog i afstemningen.

Irland siger ja til EUs finanspagt. Det ligger fast efter optællingen af stemmer fra torsdagens folkeafstemning. 60 procent af vælgerne har stemt for pagten, præcis som meningsmålingerne har forudsagt de seneste dage.

Afstemningen er en sejr for premierminister Enda Kenny, der har tryglet vælgerne i det økonomisk hårdt prøvede land om at stemme ja til pagten.

- Jeg beder jer yde et bidrag ved at komme ud og stemme ja. Ja til stabilitet. Ja til investeringer. Ja til genoprettelse. Ja til et arbejdende Irland, sagde premierministeren, før valgstederne åbnede.

Omkring 50 procent af de stemmeberettigede irere deltog i folkeafstemningen, en andel der ifølge Reuters er typisk for irske afstemninger.

I Danmark har Justitsministeriet vurderet, at finanspagten ikke er en suverænitetsafgivelse i strid med Grundloven, og derfor skal vi ikke til folkeafstemning.

Men i Irland har højesteret vurderet, at selv små ændringer i EUs bestemmelser skal udløse en folkeafstemning. Og dermed har Irland som det eneste land i EU sendt befolkningen til stemmeurnerne.

Finanspagten har mødt stor modstand i de enkelte EU-lande, fordi den opstiller konkrete regler for landenes økonomiske politik.

Og professor på Københavns Universitet Peter Nedergaard er da heller ikke i tvivl om, at de enkelte lande får frataget noget af magten med finanspagten.

- Det er selvfølgelig et indgreb i den nationale selvbestemmelse, fordi man som land bliver tvunget til at føre en sund, økonomisk politik, siger han.

Professoren understreger dog, at det er et indgreb, der er til gavn for alle, fordi man på den måde ikke kan ophobe en stor gæld, som efterkommerne skal betale.

BNB