Irerne ser ud til at acceptere finanspagten

Som det eneste EU-land har Irland sendt borgerne til stemmeurnerne for at stemme ja eller nej til finanspagten, og det ser ud til at de siger ja tak.

IRELAND--EU-FINANCE-PUBLIC-DEBT-REFERENDUM
En mand passerer et stemmested i Drumcondra efter at have afgivet sin stemme. Fold sammen
Læs mere
Foto: PETER MUHLY

Irerne er klar til at underlægge sig EUs regler om strammere budgetdisciplin i et forsøg på at undgå flere græske tragedier. Det ser det i hvert fald ud til, efter valgstæderne på den grønne ø lukkede sent torsdag aften.

De første meningsmålinger tyder på, at 60 procent af irerne stemmer ja til finanspagten, mens 40 procent ikke er klar til at acceptere de nye EU-regler.

Dermed ser det ud til, at den irske befolkning har lyttet til landets premierminister, Enda Kenny.

- Jeg beder jer yde et bidrag ved at komme ud og stemme ja. Ja til stabilitet. Ja til investeringer. Ja til genoprettelse. Ja til et arbejdende Irland, sagde premierministeren før valgstederne åbnede.

I Danmark har Justitsministeriet vurderet, at finanspagten ikke er en suverænitetsafgivelse i strid med Grundloven, og derfor skal vi ikke til folkeafstemning.

Men i Irland har højesteret vurderet, at selv små ændringer i EUs bestemmelser skal udløse en folkeafstemning.

Finanspagten har mødt stor modstand i de enkelte EU-lande, fordi den opstiller konkrete regler for landenes økonomiske politik.Og professor på Københavns Universitet Peter Nedergaard er da heller ikke i tvivl om, at de enkelte lande får frataget noget af magten med finanspagten.

- Det er selvfølgelig et indgreb i den nationale selvbestemmelse, fordi man som land bliver tvunget til at føre en sund, økonomisk politik, siger han.Professoren understreger dog, at det er et indgreb, der er til gavn for alle, fordi man på den måde ikke kan ophobe en stor gæld, som efterkommerne skal betale.