Iranske valglokaler lukkes efter lang valgdag

Ifølge målinger ventes kun 40 procent af de 59 millioner stemmeberettigede iranere at afgive deres stemme.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De fleste valglokaler er lukket efter valgdagen ved Irans præsidentvalg, rapporterer det statslige tv i Teheran fredag aften. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Iranerne skal vælge en ny præsident, og valget ventes at blive vundet af den 60-årige Ebrahim Raisi, der er chef for Irans retsvæsen, en del af landets religiøse elite og nært knyttet til Irans åndelige leder, Ayatollah Ali Khamenei.

Siden Iran senest holdt præsidentvalg i 2017, er økonomien i landet ifølge det britiske medie BBC blevet forværret yderligere som følge af årelange sanktioner fra især USA.

Officielle meningsmålinger peger således i retning af en rekordlav valgdeltagelse, hvilket også forklares med mangel på kandidater.

Målingerne angiver, at kun 40 procent af de 59 millioner stemmeberettigede iranere vil afgive deres stemme. Ved valget i 2017 stemte over 70 procent af vælgerne.

Irans øverste valgorgan, Vogternes Råd, har afvist 98 procent af kandidaterne. Kun syv kandidater er fundet gode nok, og tre er sprunget fra op til valgdagen.

Valget ventes at blive et ryk væk fra den mere moderate linje hos nuværende præsident, Hassan Rouhani, som ledte Iran til en atomaftale med verdens stormagter i 2015.

Under det iranske system så er den aldrende ayatollah Khamenei landets øverste leder, mens præsidenten er personen, der klarer de daglige forhåndenværende sager.

Demokrati er det ikke i vestlig forstand. For at opstille til præsidentvalget skal man godkendes af Vogternes Råd. Det er en lille forsamling af konservative religiøse ledere. De skal vurdere, om kandidaterne er loyale over for den islamiske orden i landet.I sidste måned fjernede Vogternes Råd med et pennestrøg alle kendte moderate kandidater, herunder den tidligere formand for parlamentet, Ali Larijani. Den eneste moderate kandidat, der var tilbage på stemmesedlen, var den tidligere formand for Irans nationalbank, Abdolnasser Hemmati.

ritzau/Reuters