Iranske fanger blev hængt i byggekraner og lygtepæle

60-årig iraner tiltales i Sverige for at have deltaget i massehenrettelser i Iran af kvinder og mænd i 1988.

En kvinde bevæger sig i sommeren 2020 forbi en udstilling i den amerikanske hovedstad over dræbte modstandere af Irans regime. Navnlig med vægt på masssehenrettede fanger i 1988. Nu er en iraner i denne uge blevet tiltalt i Stockholm for forbrydelserne. Saul Loeb/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En 60-årig mand fra Iran er ved retten i Stockholm blevet tiltalt for at have udført massehenrettelser af fanger i 1988 i et fængsel nær Teheran.

Forbrydelserne skal være sket under den blodige krig mellem Iran og Irak. Den 60-årige Hamid Nouri blev anholdt, da han i november 2019 landede i lufthavne Arlanda for at besøge den svenske hovedstad.

Ifølge menneskerettighedsorganisationen Amnesty International var det i sommeren 1988, at et stort antal mænd og kvinder blev kørt med gaffeltrucks til bygningskraner, hvor de blev hejst op og hængt. Det skete også fra lygtepæle. Nogle blev henrettet med skud.

Det skete mellem 28. juli og 31. august det år. Et ukendt antal personer blev henrettet.

Iraj Mesdaghi har i et kvart århundrede arbejdet med at dokumentere forbrydelsen, som han var vidne til i 1988. Det var på et tidspunkt, hvor han selv var politisk fange i Iran. Han flygtede til Sverige, hvor han lever i dag.

Han vil være en af anklagemyndighedens hovedvidner ved den kommende retssag, og han er en af de knap 50 sagsøgere i sagen.

»Den her tiltale er så utrolig vigtig for os alle. For alle mødre, alle fædre, familier og andre nære til personer, der faldt som ofre for det iranske regime,« siger han.

Beslutningen om at dræbe fanger kom i en religiøs fatwa fra den daværende åndelige leder i Iran, ayatollah Khomeini.

Ifølge det svenske anklageskrift blev fangerne udsat »for store lidelser, som anklagerne vurderer som tortur og umenneskelig behandling«.

Det var iranere fra den gruppering, der kalder sig Folkets Mujahedin, der var mål for henrettelserne. De blev af regimet anset for upålidelige, fordi de plejede forbindelser til krigsmodstanderen Irak.

Den 60-årige tiltalte var som jurist - og i den egenskab havde sin gang i de iranske fængsler - med til at udvælge, hvilke fanger, der skulle stilles for en domstolslignende kommission. Det var reelt standretter, der bland iranere blev kendt som »dødskommissionen«.

Retssagen mod Hamid Nouri indledes 10. august. Den ventes først afsluttet i april næste år. Det ventes at blive en af de største internationale retssager, der er rejst i Sverige.

/ritzau/TT