Irans svar på Sofie Linde har sendt chokbølger gennem landet i ny, mellemøstlig #MeToo-bevægelse

Et twitteropslag fra en iransk journalist har sat gang i en #MeToo-bevægelse, som har fået tusindvis af iranske kvinder til at råbe op om seksuelle overgreb – og fået myndighederne til at reagere.

Siden den iranske revolution i 1979, hvor præstestyret kom til magten, har landet fulgt islamisk lov, som har givet kvinder færre juridiske rettigheder end mænd. Gifte kvinder skal eksempelvis have tilladelse til at rejse ud af landet fra deres far eller ægtefælle, og en kvinde anses for halvdelen af en mands værdi i forskellige juridiske aspekter såsom arv og vidnesbyrd i retten. Fold sammen
Læs mere
Foto: Atta Kenare/AFP/Ritzau Scanpix

I 14 år har den iranske journalist Sara Omatali været tavs om en særlig hændelse.

Hun var ung og ny i mediebranchen, og derfor var hun bange for at miste sit job, sit omdømme og for at blive anklaget for selv at være skyld i, hvad der skete dengang. Men for nylig var hun klar til at stå frem med sin historie.

Sara Omatali skulle som 24-årig reporter interviewe en anerkendt, iransk kunstner, men da hun ankom til hans adresse, stod han nøgen med en brun morgenkåbe over skulderen.

»Blodet i min krop frøs til is, og min krop stivnede. Han omfavnede mig, holdt mig fast og forsøgte at kysse mig. Når jeg tænker på det i dag, 14 år efter, bliver min krop stadig fyldt af had, frygt, hjælpeløshed og vrede,« skriver hun i en tråd på Twitter.

Og på samme måde som Sofie Lindes tale har fået debatten om sexisme til at eksplodere i Danmark, har Sara Omatalis tweet skabt en enorm #MeToo-bølge i Iran, hvor tusindvis af kvinder nu står frem på sociale medier med vidnesbyrd om mænds – heriblandt anerkendte, berømte mænds – seksuelle chikane og overgreb.

Sofie Linde og Sara Omatali har med fire dages mellemrum fortalt offentligheden om deres oplevelser med sexisme som unge kvinder i mediebranchen.

Og selv om der er noget sammenfaldende ved timingen af de to kvinders fortællinger, kan debatten om seksuelle krænkelser i Iran og Danmark næsten ikke være længere væk fra hinanden.

For Irans retssystem er baseret på islamisk lov, som giver kvinder langt færre juridiske rettigheder end mænd. Det er eksempelvis ulovligt for kvinder at gå uden tørklæde og at synge foran mænd, og en kvinde anses for halvdelen af en mands værdi i forskellige juridiske aspekter såsom arv og vidnesbyrd i retten.

Derudover straffer iransk lov i visse tilfælde med dødsstraf, hvilket kom til udtryk, da en 31-årig homoseksuel mand blev hængt, eftersom homoseksualitet også betragtes som en forbrydelse i Iran.

Havde du niqab på?

Og selvom tusindvis af kvinder har fortalt om oplevelser på sociale medier, frygter mange reaktionen og konsekvenserne af at stå frem. Når kvinder anmelder seksuelle overgreb til politiet eller blot fortæller om det, bliver de nemlig ofte mødt med spørgsmål om, hvilket tøj de havde på, og om de måske selv har fremprovokeret hændelsen.

Det fik kvinden Fatemah til at dele et billede af sig selv iført fuld niqab med et enkelt spørgsmål:

»Jeg har et spørgsmål til dem, som insisterer på, at sexchikane og voldtægt sker på grund af ofrets påklædning: Hvordan kan det være, at jeg oplever sexchikane?« skrev hun på Twitter.

Piskeslag for sex uden for ægteskab

Og det er med livet på spil, at kvinder vælger at anmelde voldtægt eller seksuelle krænkelser til politiet. De risikerer at blive straffet, da det er ulovligt at have sex uden for ægteskabet. Derfor skal kvinden, der anklager nogen for seksuelt misbrug, kunne bevise det i retten. Hvis anklagemyndigheden vurderer, at der ikke er beviser, eller at kvinden selv har lagt op til overgrebet, kan det få alvorlige konsekvenser:

»Hvis en kvinde frivilligt besøger en mand i hans hjem og bliver voldtaget, er hun medskyldig ifølge iransk lov. Kvinden bliver normalt pisket og idømt en bøde for at have et forhold til en fremmed mand,« fortæller den iranske advokat Shirin Ebadi til det tyske medie DW.

Siden det islamiske regime kom til magten, er lovkravet om, at kvinder skal bære tørklæde, blevet håndhævet med hård hånd. I 2019 blev den iranske menneskerettighedsadvokat Nasrin Sotoudeh idømt 38 års fængsel og 148 piskeslag for at forsvare kvinder, som fredeligt demonstrerede mod Irans tørklædelovgivning. Fold sammen
Læs mere
Foto: Abedin Taherkenareh/EPA/Ritzau Scanpix.

En arresteret – advokat kræver mere handling

De tusinder af vidnesbyrd om seksuelle krænkelser har fået det iranske politi i Teheran til at arrestere en tidligere studerende på Tehran University, efter at 20 kvinder har stået frem med overgrebshistorier om samme mand. De anklager ham for at have drugged og voldtaget dem i sit eget hus.

Men det er ikke nok ifølge den iranske advokat Marzieh Mohebi. Hun ser den voksende #MeToo-bevægelse i Iran som et wakeupcall til de iranske myndigheder og mener, at Iran bliver nødt til at indføre ny lovgivning, der eksplicit kriminaliserer seksuelle overgreb, og som ikke undertrykker ofre.

Derfor har hun i et tweet lovet, at hun gratis vil repræsentere ofre for seksuelle overgreb i retten.

»Jeg vil stå ved ofrenes side i retssagen. Fra start til slut,« skriver hun.

Sexchikane på arbejdspladsen

Der gik 13 år, før Sofie Linde fortalte offentligheden om sin oplevelse med sexisme. Iranske Sara Omatali holdt sin oplevelse hemmelig i 14 år. Hun skriver på Twitter, at hun »i alle disse år ikke har turdet stå frem af frygt for dem, der vil sige, at jeg ikke har noget bevis for, at det skete«.

Sara Omatali arbejder ikke længere som journalist og har forladt Iran. Hun bor i dag i Washington D.C., hvor hun arbejder som lærer.

Desværre er Sara Omatalis skæbne ikke enestående. En tidligere iransk journalist ved navn Sheena Shirani måtte i 2016 forlade sit job som TV-vært på den iranske nyhedskanal Press TV og forlade landet, efter at hun offentliggjorde lydoptagelser og screenshots, som beviste, hvordan to mænd i højere stillinger havde udsat hende for sexchikane på TV-stationen.