Irans præsident vil flytte hovedstaden Teheran på grund af vandkrise
Teherans ti millioner indbyggere forbruger næsten en fjerdedel af Irans samlede vandforsyning, og grundvandsspejlet falder dramatisk.

Teherans ti millioner indbyggere forbruger næsten en fjerdedel af Irans samlede vandforsyning, og grundvandsspejlet falder dramatisk.

Irans præsident, Masoud Pezeshkian, mener, at landet ikke har andet valg end at flytte hovedstaden Teheran til den sydlige del af landet.
Han begrunder flytningen med den forværrede vandkrise, byens eksplosive ekspansion og den alvorlige trussel fra jordsænkning grundet udtørring.