Irans præsident ønsker atomspørgsmålet løst

Men iranerne stiller en række krav.

ARKIVFOTO af Irans præsident Hassan Rouhani. Fold sammen
Læs mere
Foto: HANDOUT

NEW YORK: Den iranske præsident, Hassan Rouhani, åbnede som ventet spørgsmålet om de iranske atomprogrammer ved at understrege, at iranerne ikke ønsker atomvåben. I en tale til FNs generalforsamling, som blev imødeset med spænding, gjorde den iranske præsident det klart, at Iran er indstilet på at få løst atomstriden med det internationale samfund, og at atomvåben eller masseødelæggelsesvåben ikke vil blive en del af den iranske sikkerhedstrageti.

»Iran ønsker ikke atomvåben eller masseødelæggelsesvåben. Jeg erklærer her helt åbent og uden nogen forbehold, at atomvåben og masseødelæggelsesvåben ikke har nogen plads i iransk sikkerheds- og forsvarsdoktriner«.

Samtidig sagde Rouhani, at han var indstillet på at indlede forhandlinger med det internationale samfund om atomprogrammet også med hensyn til en tidsramme for at få løst problemerne. Men han nævnte intet om, at Iran vil tillade internationale våbeninspektører at undersøge de iranske atomanlæg.

Til gengæld blev det ikke til et direkte møde mellem den amerikanske præsident, Barack Obama, og Rouhani. Det blev skiftetvis opfattet som en afvisning af Obamas forsøg på tilnærmelse eller et forsøg fra Rouhanis side på ikke at virke for ivrig i forhold til at få løst en række problemer med USA.

»Jeg er ikke sikker på, at der egentlig er noget nyt i spørgsmålet om atomprogrammetl«, sagde udenrigsminister Villy Søvndal, efter at han havde hørt talen.

»Hvis iranerne virkelig mener det, de siger om atomprogrammet, så kan de bare lade våbeninspektørerne kommer ind og kontrollere, at alt foregår efter loven. Der er ingen, der vil forhindre iranerne i at udnytte atomkraften på fredelig vis, og der er ingen grund til at gøre det sværere end det. Åben dog landet for kontrol. Det er kun iranerne selv, der bestemmer, om de vil løse det her spørgsmål«, siger Villy Søvndal.

Det var dog en langt mindre konfrontatorisk iransk præsident, der stod på talerstolen i forhold til hans forgænger, Mahoud Ahmadinejad, som brugte sin taletid i FNs generalforsamling til at angribe Vesten.

Men det var ligeså klart, at Iran havde klare krav til at få bilagt striden både med hensyn til at berige uran og til kontrol. Men der var en lille åbning i talen, da Rouhani sagde, at Iran var indstillet på samarbejde på at få løst striden. 
Der er ingen tvivl om, at sanktionspolitikken over for Iran virker, og at den iranske regering ønsker en vej ud af den økonomiske belastning, som Iran er udsat for med de økonomiske sanktioner. Den iranske præsident sagde også, at det er den almindelig iraner, der lider under sanktionerne.

»Sanktionerne medfører menneskelige lidelser, og de skal ophæves«, sagde den iranske præsident.

Men der var også nye toner i den iranske præsidents tale, og Rouhani rakte også hånden ud til en dialog med USA, hvor Obama tidligere på dagen holdt en tale, hvor han kraftigt opfordrede Iran til for alvor at træde ind på den internationale scene og samarbejde med verdenssamfundet om at få løst problemerne.

»Vi søger ikke en konfrontation med USA. Vi håber, at USA vil afholde sig fra at følge kortsigtede interesser fra krigsråbende pressionsgrupper, så vores to nationer kan finde en løsning på vores uoverenstemmelser«, som han sagde på talerstolen.

Flere iagttagere i USA lagde mærke til, at den iranske præsident anvendte udtrykket, at den 34-årige kolde krig med USA skulle løses i "gensidig respekt" - det samme udtryk som Obama anvendte. Og selv om Rouhanis tale ikke var nær så imødekommende på alle områder, som nogle havde ventet, så var det en tale, der åbnede for mulige forhandlinger, selv om ingen venter mirakler i løbet af kort tid.

Obama gik skridtet betydeligt videre og greb en historisk mulighed for at få løst striden med Iran, da han sagde, at han havde bedt sin udenrigsminister, John Kerry, om at blive i New York de kommende dage for at indlede forhandlinger med iranerne.

»Det er vigtigt, at vi afprøver, om der er mulighed for at komme ud over den situation, vi har haft i 34 år«, sagde Obama, som også var så tæt som muligt på at give en undskyldning for, at USA var med til at styrte en iransk regering i 1953, som banede vejen for et blodigt regime under shahen af Iran,Reza Pahlavi.

Obama sagde, at "USA og Iran har været isoleret fra hinanden siden den islamiske revolution i 1979".

»Mistilliden har dybe rødder. Iranerne har længe anket over en amerikansk indblanding i deres indre anligender og USAs rolle i at styrte en iransk regering under Den Kolde Krig. På den anden side har vi oplevet et Iran, der har taget amerikanske gidsler også gennem partnere og har truet vores allierede Israel. Jeg tror ikke, at vores svære historie kan blive løst på en gang. Dertil er mistænksomheden for dyb. Men jeg tror, at vi kan løse problemerne med Irans atomprogram, som kan tjene til at være et større skridt på en lang vej mod et anderledes forhold, et der er baseret på gensidige interesser og gensidig respekt«, sagde Obama.

Lederen af den danske parlamentarikerdelegation i FN, Lene Espersen (C), siger til Berlingske, at Obama i sin tale gik meget langt.

»Jeg synes, at han gør ret i at forsøge at test iranernes villighed til at åbne et nyt kapitel. Det giver håb om, at vi kan få løst nogle konflikter, og der strakte Obama hånden ud. Der er et håb, og det handler om at få sat en stopper for iranernes forsøg på at få atomvåben. Og der må kan prøve alle muligheder«, siger Lene Espersen.