Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Ambassader har været sat i brand, adskillige har mistet liv og flere storbyer har set enorme masseprotester som følge af den 14 minutter lange trailer til en amatørfilm om Muhammed, »Innonce of Muslims«.
Egyptens præsident, Mohamed Morsi, opfordrede først til nationale protester mod filmen - en opfordring han senere trak tilbage. Men nu melder et andet muslimsk land sig på banen med en anderledes aktivistisk erklæring.
- Den islamiske republik Irans regering fordømmer denne upassende og stødende handling. Iran vil med sikkerhed lede efter, jage og forfølge den skyldige person (..), som har fornærmet 1,5 milliarder muslimer, sagde Irans vicepræsident, Mohammed Reza, tidligere i dag, det skriver Reuters.
Det er ikke første gang, at Iran starter en statslig menneskejagt. Tilbage i 1989 udstedte Ayatollah Khomeini en fatwa over den indisk-britiske forfatter Salman Rushdie i forbindelse med hans bog »De sataniske vers«. Rushdie har i mange år måttet leve under jorden som følge af den iranske fatwa, der har gjort ham lovløs i store dele af den muslimske verden.
En jaget hemmelighed
Skaberen af filmen »Innocence of Muslims« blev oprindeligt fremlagt som værende Sam Bacile. Men der findes ikke nogen Sam Bacile, der har haft fingerene med i spillet om den kontroversielle film.
I stedet sporede nyhedsbureauet AP i sidste uge Sam Baciles adresse. Den viste sig at tilhøre den 55-årige egyptiske kopter, Nakoula Basseley Nakoula, der tidligere har været bag tremmer for banksvindel.
Nakoula siger dog selv, at han kun er manager i det selskab, der har udgivet filmen. Nakoula hedder dog Basseley til mellemnavn og har tidligere optrådt under aliaset Nicola Basily, men nægter altså stadig at være manden bag den kontroversielle film.