Iran-rapport kan få historiske konsekvenser

Nyhedsanalyse: Overdrev den amerikanske regering bevidst truslen fra Irans atomprogram? Er al snak om militært indgreb mod Iran nu begravet? Smuldrer støtten til nye sanktioner? Hvad skal Republikanerne nu snakke om i valgkampen? Ny rapport skaber ny situation.

USAs nationale sikkerhedsrådgiver, Stephen Hadley, forsøgte sent mandag aften at forsvare retorikken overfor Iran. Foto: Mandel Ngan/AFP Fold sammen
Læs mere

WASHINGTON: Her er den gode nyhed i gårsdagens sensationelle efterretningsrapport fra det samlede amerikanske efterretningsvæsen:

Stik imod hvad Vesten hidtil har frygtet, satte Iran allerede for fire år siden, i 2003, sit atomvåbenprogram på pause og har ifølge vurderingen fra samtlige USAs 16 efterretningstjenester ikke siden genstartet programmet.

Her er den dårlige nyhed:

Efterretningstjenesterne kan ikke sige med sikkerhed, om Iran kan finde på at genoptage programmet, men hvis de gør det, kan end ikke et militært indgreb formentlig forhindre dem i at få et våben. Dertil er deres produktionsforhold for godt beskyttet. Der vil dog gå mindst to år, inden et våben vil være udviklet – formentlig nærmere seks til ti år.

Det er voldsomme afsløringer, som det vil tage lang tid at fordøje for det internationale samfund. Hvad får det af betydning? Hvad skal politikerne lægge størst vægt på – den gode eller dårlige nyhed? Vil Det Hvide Hus lytte til efterretningsvæsenets anbefaling om at forhandle med Iran?

Berlingske Tidende har analyseret oplysningerne, og selv om der her og nu ikke kan gives klare svar, så tegner der sig flere fronter, hvor dagsordenen nu kan undergå historiske forandringer.:

Krigsrumlen
Den amerikanske regering har i de seneste åbnet optrappet retorikken imod det iranske præstestyres atomprogram. Præsident George W. Bush, vicepræsident Richard Cheney og andre har i mere eller mindre utvetydige vendinger anklaget Iran for at være i gang med at bygge en atombombe.

USAs efterretningsvæsens nye konklusion – at atomvåbenprogrammet har været sat i stå i fire år, og at iranerne er ”mindre opsatte” på at ville genstarte det – trækker tæppet væk under den form for retorik. Det Hvide Hus var i går hurtigt ude og kaldte afsløringerne ”gode nyheder”. Meldingen er fortsat, at der er god grund til at bekymre sig for Irans hensigter, men ifølge flere amerikanske iagttagere må muligheden for, at Bush vil beordre et militært angreb, nu anses som minimal.

Undersøgelser
En del oplysninger tyder på, at Det Hvide Hus har kendt til den nye vurdering af Iran i hvert fald i nogle måneder, måske helt op til et år. Det forlyder, at især vicepræsident Cheney har kæmpet imod at offentliggøre rapporten, og så sent som for tre uger siden afviste den øverste efterretningsdirektør, Mike McConnell, at lægge den frem. Noget har ændret sig i mellemtiden, men det er uklart hvad.

Der spekuleres i, om det er efterretningstjenesterne selv, der ville sikre sig, at politikerne ikke misbrugte informationerne til at indlede en ny krig på et tvivlsomt grundlag. Demokrater og andre angriber allerede Det Hvide Hus for at have talt imod bedre vidende, og der er krav om at få forløbet undersøgt.

FN-sanktioner
USA og Frankrig presser på for en tredje runde af sanktioner i FNs Sikkerhedsråd. I forvejen stritter Rusland og Kina imod, og den nye rapport kan alt andet lige gøre vejen frem sværere for tilhængerne af yderligere sanktioner.

Nok giver det amerikanske efterretningsvæsen sanktionerne en del af æren for Irans beslutning om ikke at genstarte atomvåbenprogrammet, men det anbefaler samtidig, at noget-for-noget-forhandlinger, hvor det iranske regime får sikkerhedsgarantier, bør være en del af næste skridt fremad. Det har Bush hidtil nægtet. Er han klar til at ændre standpunkt, hvis verdenssamfundet lægger pres på ham?

Irans atomprogram
Mere grundlæggende vil der muligvis være skabt usikkerhed om, hvor vidt Sikkerhedsrådet og det øvrige internationale samfund kan opretholde enigheden bag kravet om, at Iran skal indstille sin uranberigelse, som iranerne siger udelukkende er til brug for at udvikle kerneenergi, og som den nye rapport nu understøtter.

Valgkampen
Især for de republikanske præsidentkandidater har en hård kurs over for Iran været en hjørnesten i forsøget på at overbevise vælgerne om, at de er bedre til at passe på USA end Demokraterne. Men også demokrater som Hillary Clinton har været hård over for Iran. De er nu alle tvunget til at dæmpe sig og finde andre temaer.

Ifølge kommentatoren Joe Klein fra Time Magazine vil det føre til mere fokus på indenrigspolitiske temaer, hvilket typisk favoriserer Demokraterne.

Historieskrivningen
Kritikere af Bush-administrationen og dens nykonservative bagland er allerede i et akademisk slagsmål om, hvem der kan tage æren for, at Iran indstillede sine atomvåbenplaner.

Nykonservative kræfter som historikeren Victor Davis Hansen mener, at Irak-krigen skræmte Iran. Men efterretningsfolk fortæller anonymt til amerikanske medier, at det først og fremmest var vestligt diplomati og Irans egne, rationelle cost-benefit-analyser, der gjorde arbejdet, ligesom at de senere sanktioner har afholdt iranerne fra at genstarte programmet. Det kan læses som en kritik af Bush-regeringens uvilje imod at forhandle med Iran.