Lørdag morgen erkendte Iran, at det var landets militær, der i onsdags skød det ukrainske passagerfly PS752 ned.

Indrømmelsen skete via Irans statslige TV, som bragte en meddelelse fra det iranske forsvar. Boeing 737-flyet blev ramt af et missil kort efter, at det var lettet fra lufthavnen i den iranske hovedstad, Teheran, med kurs mod Kiev i Ukraine.

Ifølge lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen vil indrømmelsen ikke få betydning i forhold til den højspændte situation, der hersker mellem USA og Iran. Hverken USA eller Iran ønsker at havne i en storkrig og vil derfor heller ikke anvende direkte militær magt mod hinanden, vurderer forskeren.

Peter Viggo Jakobsen påpeger dog også, at landene heller ikke er kommet nærmere en løsning.

»Konflikten mellem de to lande kører videre, og der er skruet op for kogepladen, men ikke militært,« siger han.

Det iranske missil ramte passagerflyet blot få timer efter, at Iran havde angrebet to baser i Irak, som blandt andet huser danske og amerikanske soldater. Angrebet på baserne var hævn for det amerikanske drab på den iranske topgeneral Qassem Soleimani, der blev dræbt i et droneangreb i Bagdad 3. januar.

En »stor løgn«

Ifølge det iranske militær var det ukrainske fly tæt på »et følsomt militært område,« da det blev ramt af missilet, mens selve nedskydningen ifølge Iran skete som følge af »en menneskelig fejl«.

Passagerflyet havde 176 personer om bord, heriblandt cirka 80 iranere, 60 canadiere samt ukrainere, svenskere, afghanere, tyskere og briter, som alle mistede livet.

På Twitter skrev den iranske udenrigsminister, Javad Zarif, at der var tale om »en trist dag«, men lagde trods den klare iranske indrømmelse indirekte en del af skylden på USA:

»En menneskelig fejl i en tid med krise forårsaget af amerikansk fremfærd førte til katastrofen,« skrev Javed Zarif og tilføjede:

»Vores dybtfølte beklagelser, undskyldninger og kondolencer til vores folk, til familierne, til alle ofrene og til de ramte nationer.«

Den iranske præsident, Hassan Rouhani, kaldte efterfølgende situationen for en »utilgivelig fejltagelse«. Det iranske militær har ifølge nyhedsbureauet Reuters lovet, at de ansvarlige vil blive stillet til ansvar ved en militærdomstol.

Den iranske indrømmelse kom efter, at styret de seneste dage blankt har afvist, at landet skulle have skudt flyet ned. Ali Rabiei, der er talsmand for den iranske regering, kaldte endog påstanden herom for en »stor løgn«.

»Alle disse meldinger er psykologisk krigsførelse mod Teheran. USA forværrer de efterladte familiers smerte,« sagde Ali Rabiei ifølge Reuters.

Intet andet valg

Presset på Iran steg imidlertid kraftigt de følgende dage, ligesom ofrenes hjemlande klart gav udtryk for, at sandheden skulle frem i lyset.

Således fremlagde Canada oplysninger om, at flyet var blevet ramt af et iransk missil, ligesom avisen The New York Times offentliggjorde en video, som tilsyneladende dokumenterede, at flyet var blevet ramt af et missil.

Ifølge lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen havde Iran reelt ikke andre muligheder end at lægge kortene på bordet og tilstå, at flyet var blevet skudt ned ved en fejl.

»De lande, der ud over Iran selv har mistet statsborgere, og som har forlangt fuld åbenhed om undersøgelserne af flystyrtet, har lagt pres på Iran. Dette pres letter formentligt nu,« siger han og fortsætter:

»Det er svært at benægte, når alle satelitbilleder, videoer og vragdele entydigt peger i retning af, at flyet er blevet skudt ned med et missil. Iran var desuden kommet dertil, at landet var nødt til at dele data fra de sorte bokse med blandt andet Ukraine. Iran kunne være blevet ved med at benægte og tale om »psykologisk krigsførelse«, men resten af verden ville se, at Iran løj, hvorefter landet internationalt set ville blive endnu mere isoleret, end det allerede er.«

Peter Viggo Jakobsen finder det naturligt, at den iranske udenrigsminister indirekte lægger ansvaret over på USA, idet hændelsen indtraf på et tidspunkt, hvor de iranske styrker var i allerhøjeste alarmberedskab, påpeger han:

»De frygter at blive angrebet af amerikanerne. Vi har at gøre med soldater, der er hammerbange for at blive slået ihjel og skal træffe hurtige beslutninger. Man ser ting, man tror er virkelighed, men som ikke eksisterer. Det, ved vi, sker i krig. Når adrenalinen pumper, og man er bange, begår man fejl.«

Senere lørdag kom det frem, at en af de øverste ledere af Irans Revolutionsgarde, Amir-Ali Hajizadeh, der står i spidsen for gardens luftstyrke, har udtalt, at han ville ønske, at han »var død«, efter at han hørte om nedskydningen.