Iran: Atomaftale – men ikke for enhver pris

Tidsfristen for en aftale om Irans omstridte atomprogram nærmer sig, og iranerne kræver, at deres »fleksibilitet« bliver honoreret af USA.

»Vi har nu forhandlet i de seneste 18 måneder og er nået til det punkt, hvor der skal træffes svære beslutninger. Iran har udvist fleksibilitet, og vi mener, at det skal modsvares,« fortæller Irans viceudenrigsminister, Majid Takhr-Ravanchi, om de igangværende forhandlinger om Iran atomprogram. Foto: Simon Læssøe Fold sammen
Læs mere

Om en lille måned udløber fristen for at indgå en aftale om Irans omstridte atomprogram, og det er på tide, at USA og de andre stormagter i forhandlingerne udviser den samme fleksibilitet som Iran.

Det fastslår den iranske viceudenrigsminister for europæiske og amerikanske anliggender, Majid Takht-Ravanchi, der er ledende medlem af den iranske forhandlingsdelegation i det højspændte tovtrækkeri om Irans atomare anlæg.

»Vi har nu forhandlet i de seneste 18 måneder og er nået til det punkt, hvor der skal træffes svære beslutninger. Iran har udvist fleksibilitet, og vi mener, at det skal modsvares, og lad mig understrege, at tiden ikke arbejder for os,« siger den iranske minister under et besøg i Danmark.

»Vi vil have en aftale, men ikke for enhver pris. Vi har vores røde linjer, og dem har vi delt med vore forhandlingspartnere,« fastslår Majid Takht-Ravanchi, der netop har deltaget i endnu en runde forhandlinger i den schweiziske by Genève.Det er USA, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Rusland og Kina, der forhandler med Iran, der afviser stormagternes påstand eller mistanke om, at Iran vil bruge de nukleare anlæg til at fremstille en atombombe.Målet er, at forhandlingerne ender med en aftale, der giver USA og de andre stormagter en eller anden form for garanti for, at de iranske anlæg vil blive brugt til fredelige formål, til produktion af energi. Til gengæld skal sanktionerne mod Iran, der er de skrappeste, verden hidtil har set, ophæves.

Hug til Israel

Den iranske minister vil hverken gå i detaljer med det, han kalder iranernes fleksibilitet, eller svare på, hvad parterne nu er enige og uenige om.

»Jeg tror ikke, at det er godt at gå detaljer uden for forhandlingsrummet, og det er svært at vurdere chancerne for en aftale. Men vi skal være optimistiske,« siger Majid Takht-Ravanchi, der understreger, at aftalen modarbejdes af lande i Mellemøsten og af »kræfter« i USA.

Viceudenrigsministeren sigter hermed til Israel og Irans regionale rival, Saudi-Arabien, samt til republikanerne i USA.

»Israel vil jo slet ikke have en aftale, uanset hvordan den ser ud. Men hvis der er grund til bekymring over atomvåben i Mellemøsten, peger pilen på Israel, der jo har 200 til 300 (nukleare, red.) sprænghoveder og ikke giver Det Internationale Atomenergiagentur adgang til inspektion,« pointerer den iranske minister.

Fatwa mod a-våben

Et af de afgørende stridspunkter i forhandlingerne er Irans kapacitet til at berige uran, da højt beriget uran er nødvendigt for at fremstille kernevåben, mens lavt beriget uran skal bruges i atomkraftværker til produktion af elektricitet.

USA kræver, at Irans kapacitet begrænses, så det minimum vil tage et år for jer at fremstille så meget højt beriget materiale, at I har nok til en atombombe. Det kalder amerikanerne »breakout time«, og hvad siger Iran til det?

»Vi anerkender ikke konceptet om et breakout. For Irans fredelige atomprogram har intet med atomvåben at gøre. De indgår slet ikke i vores forsvarsdoktrin. Den øverste leder (ayatollah Khamenei, red.) har udstedt en fatwa, der forbyder atomvåben, og vi har sagt, at vi er parate til at give en garanti,« siger Majid Takht-Ravanchi, der på mandag tager til Genève igen for at tage endnu en armlægning i atomforhandlingerne.