Iran angriber Macrons forsvar af Muhammed-tegninger: »Han misbruger ytringsfriheden«

En række muslimske lande kritiserer nu Frankrig og præsident Emmanuel Macron for hans forsvar af Muhammed-tegningerne.

Selv om den franske præsident, Emmanuel Macron, har svoret at tage kampen op mod ekstremistisk islam, kan hans forsvar af Muhammed-tegningerne ende med at gøre det modsatte:

Det kan skabe endnu mere ekstremisme. Det mener i hvert fald Irans udenrigsminister, Mohammad Javad Zarif, ifølge Al Jazeera. På Twitter har ministeren skrevet, at »muslimer er de primære ofre« i det, der nu er blevet døbt som »den franske Muhammed-krise«.