Iraks regering under maksimalt pres

Præsident Bushs ny strategi stiller store krav til Iraks premierminister, der blandt andet skal indfri løfte om at nedkæmpe shia-militserne. Men USAs pres kan give bagslag, advarer dansk ekspert.

Den ny Irak-strategi fra USAs præsident George W. Bush indeholder nogle meget kontante krav til den irakiske regering under premierminister Nuri al-Maliki. Regeringen i Bagdad skal således langt om længe begynde at levere politiske resultater - blandt andet når det gælder den omstridte fordeling af Iraks olieindtægter mellem landets etniske grupper. Men nok så afgørende, så skal den shia-muslimsk-dominerede regering indfri løftet om at slå ned på de shiamuslimske militser, der står bag en stor del af den sekteriske vold i landet.

»Hvis Iraks regering ikke holder sine løfter, vil den miste det amerikanske folks støtte,« sagde præsidenten i den tale, hvori han præsenterede sin ny plan for Irak. Og Bush tilføjede, at det kommende år vil »kræve mere tålmodighed, flere ofre og mere beslutsomhed« fra den irakiske regering.

Ifølge Irak-eksperten Helle Lykke Nielsen fra Syddansk Universitet er det øgede pres på Iraks regering noget af det mest opsigtsvækkende ved Bushs strategi.

»Bush-administrationen har længe været utilfreds med premierminister al-Maliki. På den anden side er det en balancegang, når amerikanerne presser ham. For hvis de presser premierministeren for hårdt, risikerer USA, at hans regering bryder sammen, og ingen ved, hvem der så tager over,« siger Helle Lykke Nielsen, der i øvrigt er helt enig i, at det er på tide, at de demokratisk valgte politikere i Irak begynder at levere resultater.

Også Demokraterne i USA - der langt fra er tilfredse med Bush-planen - ønsker at lægge et større pres på de irakiske politikere. Senator Barack Obama sagde i går til TV-stationen NBC, at en succes for planen afhænger af, om Iraks regering kan nå sine mål blandt andet om at slå ned på shiamuslimske militser.

»Vi vil ikke være babysitter til en borgerkrig. Vi må sige til irakerne, at vi ikke vil smide unge amerikanske liv ud på dette problem,« sagde han og beklagede, at der ikke er beviser for, at regeringen i Bagdad »vil ændre sin opførsel betydeligt«.

Shiamuslimsk modstand
Premierminister al-Malikis problem er, at hans regering i høj grad baserer sig på støtte fra de shiamuslimske militser, som han altså skal nedkæmpe. Et yderligere problem er, at shiamilitserne har infiltreret politistyrken og i mindre grad Iraks nationale hær.

Samtidig er shiamuslimerne, der udgør flertallet af Iraks befolkning, i stigende grad utilfredse med amerikanernes tilstedeværelse. I den fattige Bagdad-bydel Sadr City, hvor der bor anslået et par millioner shiamuslimer, kunne det britiske nyhedsbureau Reuters i går ikke finde nogen begejstring over Bushs ny strategi.

»En ægte sikkerhedsplan vil være, hvis de amerikanske styrker trækker sig tilbage. Vi har vort eget militær og politi. Hvorfor bringe styrker udefra?,« lød kommentaren fra en af bydelens beboere, Hassan Harbi.

Nasser al-Rubaie, parlamentarisk leder for den shiamuslimske Sadr-bevægelses politiske fløj, er heller ikke tilfreds.

»At sende flere soldater til Irak er forkert og imod både irakernes og amerikanernes vilje. Det er en diktatorisk beslutning,« sagde han.

Iransk kontor stormet
USA har længe beskyldt Iran for at puste til ilden i Irak, og ifølge Bushs ny strategi vil der blive slået hårdt ned på iranske forsøg på at fremme og inspirere vold i Irak.

Måske blev den ny hårdere kurs allerede praktiseret i går, hvor amerikanske styrker trængte ind i Irans konsulat i byen Erbil i det nordlige Irak. Fem ansatte blev ifølge det iranske udenrigsministerium anholdt.

Det amerikanske militær oplyste i en erklæring, at det havde tilbageholdt seks personer i og omkring Erbil på en mistanke om, at de er »tæt forbundet med aktiviteter, der har til formål at angribe irakiske styrker og koalitionsstyrker.«

Et andet af Iraks nabolande, Syrien, som USA også anklager for at støtte oprøret i Irak, giver ikke meget for Bushs plan. Den komplekse situation i landet betyder, at planen er dømt til at mislykkes, skriver dagbladet Tishrin, der er regeringens talerør, i en leder torsdag: »De 20.000 (ekstra) soldater, der bliver sendt til Irak vil ikke få held til at gennemføre det som de 150.000, der allerede befinder sig i landet, ikke har kunnet gennemføre i de seneste fire år«.