Iraks opgør med Saddam Hussein fortsætter

Den tidligere irakiske præsidents overgreb mod religiøse og etniske mindretal er en stor del af forklaringen på landets opløsning. I hvert fald hvis man spørger kurdere og shiamuslimer.

Der begynder nu at komme argumenter om, at da Vesten afsatte Saddam Hussein, afsatte man den eneste stabile faktor, Irak har haft i nyere tid. Dansk Folkepartis Søren Espersen mener også, at Hussein var at foretrække frem for de islamister, der i dag er ledere i Mellemøsten. Arkivfoto: AFP-INA Fold sammen
Læs mere

TAL-AL-SKAF/JERUSALEM: Overgreb og massakrer. To ord falder nærmest ud af munden på den kurdiske Peshmerga-soldat, da snakken bevæger sig ind på Iraks tidligere præsident Saddam Hussein. I øjeblikket kæmper de kurdiske styrker en bitter og blodig kamp mod Islamisk Stat, IS. Der er ikke meget andet at tænke på lige nu, og ingen spilder tiden på tankelegen, om IS er bedre eller værre end Saddam Hussein.

Som kaptajnen i det lille, hvide hus ved Tal-al-Skaf, en lille landsby ved fronten mod IS, forklarer, så er IS fjenden, nøjagtig ligesom Saddam Hussein var fjenden. Kurderne i Irak lider under IS, ligesom de led under Saddam Hussein. Hvis der endelig skal sammenlignes mellem de to historiske perioder, en med IS og en med Saddam Hussein, er den nøgterne konklusion, at irakiske minoriteter betaler den højeste pris.

»Gasangrebene i Halabja,« siger kaptajnen tørt. »Mord, massakrer og ødelæggelser. Frygt og overvågning.«

Den 16. marts 1988 angreb irakiske styrker den kurdiske by Halabja, angiveligt med sennepsgas. Tabstallet i angrebet vurderes til at være på omkring 5.000, og angrebet beskrives i dag officielt som et folkemord mod kurderne.

Ifølge New York Times myrdede Saddam Hussein op mod en million af sin egen irakiske befolkning. Mange af dem i 1980erne. Mange andre i forbindelse med oprøret imod hans styre i begyndelsen af 1990erne efter Iraks invasion af Kuwait.

Da kurdere i nord og shiamuslimer i syd gjorde oprør mod Saddam Hussein i 1991 i troen på, at USA ville vælte hans styre, slog Saddam Hussein hårdt ned på de to befolkningsgrupper.

Den nye regerings skyld

I dag beskyldes regeringen i Bagdad for at have del i det nyskabte problem omkring Islamisk Stat, fordi den shia-anførte regering siden 2006 har favoriseret shiamuslimer på bekostning af landets sunnimuslimske mindretal. Nøjagtig ligesom Saddam Hussein favoriserede sunnierne på bekostning af kurdere og shiamuslimer.

Andre holder USA ansvarlig for det kaos, Irak befinder sig i med argumentet om, at krigen mod Saddam Hussein afsatte den eneste stabile faktor, landet har haft i nyere tid, og at Iraks befolkning ville have det bedre, hvis Saddam havde boet på paladset i Bagdad i dag.

Mange kurdere og de shiamuslimer, der ikke nødvendigvis støtter regeringen i Bagdad, ser først og fremmest det nuværende kaos som et direkte resultat af årtiers fejlslagen arabisk nationalisme under Saddam Hussein. En periode, hvor stabilitet kun kunne lade sig gøre, fordi kritik og ytringsfrihed blev straffet med døden, og fordi enhver opposition blev holdt nidkært nede.

Argumentet om, at irakerne ville være bedre tjent med Saddam Hussein i dag, får den egyptiske blogger og kommentator Nervana Mahmoud til at sukke.

»Jeg får det virkelig dårligt, når jeg hører den slags,« siger hun.

»Som om der findes en god slagter. Det gør der ikke. Saddam Hussein og Syriens Bashar al-Assad var og er onde præsidenter, som myrder fjenden nådesløst,« siger hun.

Hun er klar over, at Bashar al-Assad nu forsøger at placere sig selv på Vestens side i kampen mod Islamisk Stat. Og hun hører stemmerne i Vesten, der ikke er afvisende over for ideen. »Vesten er nødt til at bekæmpe IS uden at lave beskidte aftaler med diktatorer som Assad. Det vil være en stor fejl, og en beslutning som vil forfølge vestlige ledere i fremtiden,« siger hun.