Iraks hær afdækker ny massegrav

Læs mere
Fold sammen

Bagdad: Irakiske sikkerhedsstyrker har fundet en massegrav i Ramadi og mener, at den kan indeholde de jordiske rester af omkring 40 ofre for Islamisk Stat (IS).

Ramadi blev generobret af de irakiske sikkerhedsstyrker i sidste måned.

- Indtil nu har vi gravet rester af 18 dræbte op - blandt dem fem politifolk.

- Vi anslår, at der er omkring 40 i graven, siger politimajor Tareq Abdulkarim til AFP.

Massegraven er fundet i al-Jamiya-området i Ramadi. Ofrene blev formentligt dræbt, da IS rykkede ind i byen.

Ofrene er enten blevet skudt eller halshugget, siger Sabah Karhout, en talsmand for de lokale myndigheder.

/ritzau/AFP