Irakiske oprørere forklædt som kvinder

Oprørere i Irak forklædte sig som kvinder og skød løs på en kontrolpost i det nordlige Irak. Mindst tre soldater dræbt.

En gruppe oprørere i Kirkuk i det nordlige Irak forklædte sig lørdag som tildækkede muslimske kvinder og kom dermed helt tæt på et militært checkpoint bemandet med irakiske soldater.

Pludselig åbnede "kvinderne" ild og dræbte tre soldater, mens en fjerde blev såret.

En irakisk major sagde, at det derefter kom til en skudkamp, hvor et ukendt antal oprørere blev såret.

Senere blev 14 mistænkte oprørere anholdt i en nærliggende landsby.

/ritzau/