Intern kamp om ret til Brexit begynder

Storbritanniens 11 højest placerede dommere skal nu afgøre, om den britiske regering skal have lov af parlamentet til at udløse forhandlinger om at forlade EU. Dermed har EU-tilhængere og EU-modstandere for alvor indledt kampen om Brexit.

Britiske EU-modstandere og EU-tilhængere mødte mandag frem for at demonstrere på førstedagen i appelsagen, hvor Højesteret skal afgøre om regeringen som den ønsker det selv kan udløse udmeldelsesforhandlinger med EU, eller om det vil kræve en godkendelse i Underhuset og Overhuset i det britiske parlament. Foto: EPA  Fold sammen
Læs mere
Foto: ANDY RAIN

Indtil nu har den britiske Brexit-afstemning mest af alt udløst en masse løs snak og endnu løsere rygtestrøm. Nu er det alvor. Formelt set tog Storbritanniens højesteret mandag fat på behandlingen af en juridisk detalje, der ikke nødvendigvis får afgørende politisk betydning.

Men appelsagen om retten til udløse »artikel 50« og dermed EU-udmeldelsesforhandlingerne symboliserer, at tiden for bindende beslutninger som følge af den britiske EU-folkeafstemning nu er inde. Atmosfæren af et afgørende øjeblik for briterne blev forstærket af, at både BBC og Sky sendte direkte TV fra retssagens begyndelse. På nettet kan man følge et direkte retsudskrift af ordene i retten.

Både EU-tilhængere og EU-modstandere er allerhøjeste grad på barrikaderne. Foran Højesteret i London var der mandag demonstranter for henholdsvis at kritisere og støtte sagen, der er rejst af privatpersoner. I flere uger har regeringen, Underhus-politikere, medier og meningsdannere af enhver art og politisk farve talt om dommernes afgørelse som et vigtigt politisk skridt. Højesteretspræsident lord Neuburger fastslog dog i sin indledende tale, at »disse bredere politiske spørgsmål ikke er emnet« i retssagen:

»Denne appelsag beskæftiger sig med juridiske emner, og som dommere er det vores pligt at overveje disse emner upartisk og afgøre sagen ifølge loven. Det er, hvad vi vil gøre.«

I retssagen uden fortilfælde var samtlige 11 britiske højesteretsdommere på plads, da den britiske regerings advokat på førstedagen fremlagde argumentationen for, at regeringen og dermed premierminister Theresa May kan benytte sig af det såkaldte royale prærogativ, der igennem mange århundreder har givet konger og dronninger en forret til enevældigt at tage særlige beslutninger. May har sagt, at hun er fast besluttet på at gennemføre »folkets vilje«, og at parlamentet ikke har nogen ret til at udfordre EU-folkeafstemningen, selv om den havde officiel karakter af vejledende afstemning.

Britiske TV-seere kunne mandag i de direkte TV-udsendelser prøve at følge med i en avanceret, juridisk diskussion, hvor højesteretsdommerne krydsforhørte den tydeligt pressede advokat på et højt akademisk niveau. På et tidspunkt erklærede regeringens advokat James Eadie, at regeringens synspunkt bliver støttet af omstændighederne omkring Grønlands udmeldelse af EU, og at briternes Brexit mere bør behandles som en ophævelse af en international traktat end et spørgsmål om fjernelsen af britiske statsborgeres rettigheder, som er et udgangspunkt for sagen i den britiske højesteret.

Retssagen er en foreløbig kulmination på den tvivl og usikkerhed, der har fulgt EU-folkeafstemningen i juni. Tilsyneladende var det ellers et simpelt valg som de britiske vælgere foretog ved at at sætte kryds for »Remain« eller »Leave« ved spørgsmålet:

»Skal Storbritannien forblive et medlem af Den Europæiske Union eller forlade den Eruopæiske Union.«

Daværende premierminister David Cameron kunne formentlig være kommet forvirringen i forkøbet ved at have bragt sagen op i parlamentet og udløst artikel 50. Mange briter forventede lige efter afstemningsresultatet med 52 procent for at forlade EU, at det ville betyde et brat afbrydelse af EU-medlemskabet. Cameron gik imidlertid af i stedet for at opfylde sit løfte om at tage ansvaret for et Brexit-resultat. Efterfølgeren May har holdt fast i sit dadaisme-lydende dogme om, at "Brexit betyder Brexit". Men hun har flere gange udskudt at udløse forhandlingerne om at forlade EU, og premierministeren har afvist at give noget nærmere bud på, hvilket fremtidig forhold til EU hun ønsker sig for Storbritannien.

»Hvis man ser på, hvad hver eneste ledende medlem af både Leave- og Remain-kampagner sagde, kunne det ikke fremstå tydeligere, at et flertal for Leave indbefattede at forlade EUs indre marked,« lød en bidsk kommentar mandag fra den tidligere UKIP-formand Nigel Farage i The Daily Telegraph.

Selv om May har rettet hårde angreb mod EU-tilhængere og retorisk har omfavnet »Brexiteers,« erklærer Farage sig nu dybt skeptisk, mens han tidligere har været positiv over for Mays udtalelser. I sin kommentar konstaterer EUs selverklærede onde ånd, at »for mig virker det som om, at vi styrer hen imod et Norge-lignende kompromis« med EU, og »et Norge-lignende udfald var ikke, hvad vi stemte for«. Farage trækker en linje til, da »danskerne blev tvunget af Bruxelles til at omgøre beslutningen om Maastricht-traktaten« og skriver, at den »europæiske, politiske elite« nu igen tror, at den kan ignorere vælgernes beslutning.

Kritikken viser, at May kan komme under pres uanset, hvad Højesteret beslutter. Hvis hun får retten til beslutte selv, er der ikke længere nogen forhindringer for at udløse artikel 50, men fremtrædende medlemmer af regeringen har de seneste dage i opsigtsvækkende udtalelser talt om at betale EU for specifik adgang til dele af det indre marked. Det vil ikke opfylde mange EU-modstanderes ønsker og krav om først og fremmest at »få kontrollen tilbage« over penge, love og grænser, selv om det vil medføre det såkaldte »hårde Brexit«.

May har erklæret, at hun ønsker at udløse  artikel 50 over for EU-partnerne og indlede udmeldelsesforhandlingerne i begyndelsen af næste år og senest »ved udgangen af marts«. Den tidsplan kan fortsat godt lade sig gøre uanset Højesterets afgørelse, der først er ventet til at falde i januar efter de planlagte fire dages retshandlinger i denne uge. Men det vil langt fra være nogen given sag for May.

Flere EU-tilhængere, heriblandt nogle af Mays konservative partifæller, påpeger, at EU-afstemningen afgjorde det britiske Brexit, men siger, at det nu er op til parlamentet at beslutte det fremtidige forhold til EU, og om briterne eksempelvis skal søge fortsat adgang til EUs indre marked med de modkrav fra EU, som det kan indebære.

Labour har erklæret, at partiet under en parlamentsbehandling af paragraf 50 vil kræve garanti for, at britiske arbejderes rettigheder i EU bliver bevaret. De skotske nationalister i SNP og Liberaldemokraterne har truet med at stemme imod udløsningen af artikel 50, hvis der ikke bliver mulighed for en ny afstemning, når udmeldelsesbetingelserne står klart. Endnu sværere kan det blive, at få den nødvendige lovgivning gennem Overhuset, hvor fremtrædende EU-tilhængere har markeret sig og truer med at blokere for et Brexit-lovforslag.

»Hvis de gør det, vil det forårsage en forfatningsmæssig krise, der vil overgå alt, som vi har oplevet i mere end 100 år,« skriver den tidligere formand for Det Konservative Parti, Michael Howard, i en kommentar i Telegraph.

Det er med til at gøre appelsagen endnu mere kompleks, at Højesteret har accepteret sideløbende at tage stilling til, om det walisiske og skotske selvstyre har ret til særskilt at tage stilling til EU-udmeldelsen, fordi det berører deres selvstyres status. Juridiske eksperter siger, at det kan rejse uoverskuelige forfatningsmæssige konflikter, hvis de får medhold, og at lovgivningen på det punkt er så uklar, at højesteretsdommerne sandsynligvis ikke vil give selvstyreparlamenterne mulighed for at udfordre Westminsters Brexit-beslutning.

Hvor svært det kan blive at afpolitisere appelsagen for Højesteret blev understreget af højesteretspræsident Neuberger, da han ved appelsagens begyndelse nedlagde forbud mod at offentliggøre navne og adresser på deltagere i retssagen eller »informationer, som kan føre til identificering af disse mennesker eller deres familier« på grund af, at flere som selv har stået offentligt frem i sagen »har modtaget alvorlige trusler om vold og ubehagelige hetz i e-mails«.

På forhånd har blandt andet avisen Daily Mail rejst tvivl om højesteretsdommernes upartiskhed med historier om deres forbindelse med EU-institutioner og EU-sympatier. Da landsretten tidligere afgjorde, at udløsningen af artikel 50 kræver det britiske parlaments godkendelse, bragte Daily Mail billeder af de tre dommere på avisens forside med overskriften: »Fjender af folket«. Neuberger fastslog, at alle deltagere i appelsagen har sagt, at de »ikke har nogen indsigelser« mod nogen af dommerne i appelsagen.

Uffe Taudal er Berlingskes korrespondent i Storbritannien