Schweiz har ofte været et oplagt tilflugtssted for turister, der ønsker at slippe væk fra den ekstreme sommervarme, som man finder andre steder i Europa.
Men disse turister er gået forgæves, hvis de har besøgt Schweiz de seneste ti dage. Søndag aften steg temperaturen nemlig til 33-35 grader i store dele af Schweiz, og tirsdag viste termometeret 37 grader i byen Sion, der ligger i den sydvestlige del af alpelandet.
»Det er helt uden fortilfælde, at vi oplever så varmt vejr de sidste ti dage af august,« siger Frédéric Glassey, som er direktør i vejrtjenesten MeteoNews.
Den ekstreme varme slår ikke kun igennem på termometret. Det skriver det schweiziske medie Swissinfo.
Det meteorologiske institut i Schweiz, MétéoSuisse, har netop målt en ny rekord for den såkaldte nulgraderslinje. Det er et mål for, i hvilken højde temperaturen rammer nul grader, og det bliver målt ved at sende en ballon til vejrs.
Den hidtidige rekord på 5184 meter blev målt i juli sidste år, men natten til mandag måtte ballonen op i 5298 meters højde. Linjen har med andre ord rykket sig 114 meter opad på bare ét år, og det sker efter en sommer, hvor Europa har været ramt af flere hedebølger og massive skovbrande.
Hvorfor er det vigtigt?
Nulgraderslinjen betragtes som en vigtig meteorologisk markør – især i bjergrige områder, fordi den påvirker vegetationen og snegrænsen i bjergene.
Det meteorologiske institut i Schweiz vurderer, at udviklingen i den meteorologiske markør er en konsekvens af de menneskeskabte klimaforandringer.
Den nye rekord bekymrer glaciologer, fordi det påvirker de schweiziske gletsjere, der langsomt svinder ind.
De siger, at den nye rekord er »et ildevarslende tegn«:
»Det er meget tydeligt, at gletsjerne smelter endnu hurtigere, når der er så høj en varme i den højde,« siger Matthias Huss, chef for gletsjerinstituttet Glacier Monitoring Switzerland (GLAMOS), ifølge Swissinfo.
Sidste år smeltede gletsjerne i Alperne med en hidtil uset fart. Mindre snefald i vinter, en varm sommer og støv fra Sahara det forgangne år blev fremhævet som de mest tungtvejende årsager.
Tre kubikkilometer is smeltede bort fra landets 19 gletsjere i løbet af sommeren. Det svarer til et tab på mere end seks procent af deres samlede ismasse.
Hvad så nu?
De høje temperaturer kan betyde, at gletsjerne i Alperne vil gå tabt, siger Daniel Farinotti, glaciolog ved det teknologiske institut ETH i Zürich:
»Hvis disse tilstande fortsætter på længere sigt, vil gletsjerne gå tabt for altid,« siger han ifølge Swissinfo.
Matthias Huss er også pessimistisk på gletsjernes vegne.
Over for det schweiziske medie Swissinfo kalder han det »et ret sandsynligt scenario«, at der ikke længere eksisterer gletsjere om 50 år. Det kan få konsekvenser for lokalbefolkningen i Alperne, lyder det:
»Når permafrosten slipper sit greb, vil der også komme flere klippeskred, flere islaviner og flere oversvømmelser fra gletsjersøer, og det kan blive en reel trussel for mange landsbyer«, har han tidligere udtalt til Politiken.
Nogle steder råder afsmeltning fra gletsjerne om sommeren bod på en stor del af den vandmangel, man ellers kan opleve.
»Det vil være et problem for vandforsyningen i lavlandet og for kunstvanding, men også for økosystemer og vandkraft,« siger Mathias Huss.
