Der er mindre end 300 meter mellem voldsomme palæstinensiske demonstrationer og spontane israelske glædesudbrud i Jerusalem. Fra pladsen under det gigantiske Stars and Stripes, som kommunekontoret har hængt op til ære for Donald Trump, er det muligt at høre demonstrationerne ved Damaskusporten.
Kontrasten mellem øst og vest – mellem palæstinensiske arabere og jødiske israelere – i Jerusalem er slående.
Donald Trumps anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad giver genlyd i hele byen.
Palæstinenserne føler sig bedraget af den vigtigste mægler i fredsprocessen, mens Israel føler sig styrket.
Men allerede nu, hvor fokus er rettet mod demonstrationer og mulige optrapninger af volden, begynder parterne at gætte på, hvad Trumps symbolske tale vil kaste af sig fremover. De dramatiske palæstinensiske udtalelser om, at »helvedes porte« har åbnet sig, og at tostatsløsningen er død, er forventede. Det samme gælder den israelske eufori.
Begge parter forsøger at hive mest mulig politisk vinding ud af Trumps erklæring. Men begge parter ved også, at den amerikanske præsident snart ventes at barsle med sin egen fredsplan for den hidtil uløselige konflikt. Og hvis der tidligere har hersket tvivl om, hvorvidt Trump er som de tidligere amerikanske præsidenter, der ikke magtede at presse parterne til en fredsaftale, så signalerer Trumps tale, at han ikke er som sine forgængere. Han handler og er ikke bleg for at stille sig på tværs. Og det gør både Israel og palæstinenserne nervøse. For ingen ønsker at stå på den nej-sigende side, når Trump præsenterer sin fredsplan.
Så mens de palæstinensiske demonstranter går i gaden, og unge israelere spiller guitar og synger Jerusalemsange, rettes fokus på Trumps næste skridt.
Og allerede nu er Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og det palæstinensiske selvstyres præsident, Mahmoud Abbas, ved at gøre op med sig selv, hvor høj en pris de vil betale.
Netanyahu håber, at Trumps anerkendelse af Jerusalem og tætte forhold til Israel vil beskytte Israel mod fremtidige amerikanske krav. Samtidig håber Mahmoud Abbas, at den skarpe palæstinensiske og regionale kritik af talen vil få Trump til at indse, at palæstinenserne også skal tilgodeses i fremtiden.
Faktum er, at ingen af parterne ved hvilke krav Trumps fredsvision vil omfatte. Men de ved, at det er en helt anden sag at sige nej til Trump, end det var at køre Barack Obama og John Kerry trætte med alle mulige undskyldninger.
Og derfor frygter de begge, at talen om Jerusalem blot er en forsmag på den beslutsomhed, der måske venter forude, når både Israel og palæstinenserne vil blive bedt om at træffe vanskelige valg, den dag USA præsenterer sin fredsplan.
Allan Sørensen er Berlingskes korrespondent i Mellemøsten.