Ingen politisag mod svensk udenrigsminister

Den svenske udenrigsminister Carl Bildt har ikke foretaget sig noget juridisk forkert, da han tog imod og senere solgte aktier i selskab, han var fratrådt som bestyrelsesmedlem for. Det har den svenske statsadvokat netop besluttet.

Sveriges udenrigsminister Carl Bildt kan ånde lettet op. Der bliver intet juridisk efterspil om hans salg af aktieoptioner fra det russiske selskab Vostok Nafta, hvor Bildt var bestyrelsesmedlem, før han blev udenrigsminister.

Den svenske statsadvokat meddelte i går, at han ikke finder grundlag for at indlede en efterforskning af Carl Bildts dispositioner, hvor han solgte sine optioner for 4,8 mio. kr., da han blev minister.

Vostok Nafta vil etablere en naturgasledning fra Rusland til Tyskland og dermed resten af Europa, men da linjeføringen skal gå tæt forbi Gotland og bl.a. have miljømæssige konsekvenser, skal den svenske regering acceptere linjeføringen.

Det har ført til kraftig politisk kritik fra de to oppositionspartier, Socialdemokraterna og Miljöpartiet mod Carl Bildt. De beskylder Carl Bildt for at befinde sig i en dobbeltrolle. I sidste uge gik Miljöpartiet så vidt, at det politianmeldte ham for korruption.

Men allerede inden da havde den svenske statsadvokat på eget initiativ besluttet at undersøge, om der var basis for at starte en efterforskning af Carl Bildt.

I går kom han så med sin vurdering:

»Ved en samlet vurdering af det foreliggende grundlag finder jeg, at den omtalte godtgørelse ikke kan anses for at udgøre en urimelig belønning for Carl Bildts tjenesteudøvelse i den betydning, som omtales i straffelovens paragraffer om bestikkelse. Et strafansvar kan derfor ikke komme på tale,« siger Christer van der Kwast.

Som konsekvens bortfalder politianmeldelsen derfor.

Carl Bildt selv siger i en skriftlig udtalelse, at han er glad for afgørelsen, men at han havde ventet den:

»Jeg hilser anklagerens beslutning velkommen, selv om den var ventet. Nogen anden afgørelse end den, han er kommet frem til, er ikke mulig.«

Hermed er den juridiske del af kritikken lagt død. Det gælder til gengæld næppe for den politiske.