Ingen ny Gaza-krig foreløbig, tak

En lille uge før det israelske valg dukkede et dokument op, hvor Hamas i Gaza erklærer sig villig til mindst fem års våbenhvile med Israel. Nogle tolker det som et signal til den kommende israelske regering.

To piger leger i vinduet på deres families hus i Khan Younis i det sydlige Gaza, som stadig er præget af de massive israelske bombardementer, der gennem­rystede det lille palæstinensiske område under krigen mellem Hamas og Israel sidste sommer. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

GAZA: En palæstinensisk kvinde står ved Erez-kontrolposten mellem Gaza og Israel og græder.

Hun arbejder til daglig for et EU-land på et kontor i Ramallah og er på vej tilbage fra sin første rejse til Gaza nogensinde. Hun er helt knækket.Omfanget af ødelæggelserne fra den 50 dage lange krig i sommeren 2014 er kommet bag på hende. Det ekstremt grundige israelske sikkerhedstjek ved grænsen og klagerne over den daglige elendighed fra lokalbefolkningen inde i Gaza har haft samme virkning.

Gaza 2015 er alt andet end opløftende. Det går trægt med renoveringsarbejdet. I den nordlige by Bet Hanoun er familier begyndt at skændes, fordi Hamas har sørget for penge til dem, der støtter bevægelsen. Deres ødelagte huse fra krigen er snart færdigbyggede. Andre familier, der ikke åbenlyst støtter Hamas, har ikke modtaget en krone, og deres huse ligger lige så flade og sønderbombede, som da de israelske missiler ramte dem for mere end seks måneder siden. De familier føler både svigt og vrede, men de fleste af dem tør ikke stå frem og kritisere Hamas for åben mikrofon af frygt for at ende på bevægelsens sorte liste.

Går rundt som spøgelser

Men frustrationen over krigens ødelæggelser, den manglende hjælp og endda den interne palæstinensiske debat om Hamas’ andel i de tre krige, Gaza har oplevet på fem år, er tydelig at mærke, selv om den ikke kommer til udtryk i de lokale medier og via ligefrem kritik.

»Folk går stadig rundt i gaderne som spøgelser,« siger Muhammed Shabat.

Han arbejder på nyhedsbureauet al-Watania og blev såret under krigen, da bureauets bygning blev ramt af et missil. Selv er han vant til krig, men sommeren 2014 kombineret med den manglende mulighed for at rejse ud af Gaza via Israel og Egypten har, ifølge Muhammed, en chok-effekt på store dele af befolkningen.

»Den eneste måde at rejse ud af Gaza er at blive sendt af sted via fax eller bluetooth. Alle andre måder er umulige,« siger han og smiler.

Efter krigen har Egypten også strammet overvågningen af grænseområdet mellem Egypten og Gaza. Tunnelsystemer er blevet ødelagt, og Egypten har oprettet en såkaldt bufferzone, hvilket har ført til tredobling af priser på en række dagligvarer i Gaza. Grænseovergangen er åben for rejsende, når det passer de egyptiske myndigheder.

Hamas villig til våbenhvile

Selv Hamas og bevægelsens mange talerør, lader til at have forstået, at krigen i 2014 har rykket ved store dele af befolkningen, der ikke længere gider at høre om de nye angrebstunneller, der bliver bygget for enorme pengesummer, eller om Hamas’ »overraskelser« i tilfælde af en ny krig med Israel.

»Hamas ønsker at lette presset på befolkningen,« siger Muhammad Said Thuria, der er redaktør på Hamas’ TV-station al-Aqsa.

Han sidder selv på et nyligt renoveret kontor. TV-stationen og fire andre af kanalens bygninger blev ramt af israelske missiler under krigen. Når han taler om at lette presset på befolkningen, hentyder han til et dokument, hvori Hamas i løbet af de seneste dage har erklæret sig villig til at indgå en våbenhvile med Israel på mindst fem år.

Ideen, der er blevet til med europæisk mægling, er blevet offentliggjort i israelske medier. Og Hamas, der ofte afviser den slags tiltag for ikke at virke blødsøden eller svag, bekræfter.

»Hamas støtter en længere våbenhvile,« siger Ghazi Hamad, der besidder posten som bevægelsens viceudenrigsminister.

»Og det er korrekt, at vi har forhandlet med europæiske mæglere om ideen, der dog også rummer betingelser fra vores side,« siger han.

»Vores betingelser er at få ophævet den israelske blokade og få åbnet grænsen mellem Gaza og Egypten,« siger han. Oversat til den palæstinensiske befolkning i Gaza betyder det, at Hamas godt er klar over, at tre krige på fem år en for tung en byrde, og at man derfor nu i hvert fald udadtil ønsker at signalere, at man hellere vil tale om reelle løsninger på frustration og dagligdagsproblemer end at tale trusler mod Israel.

Modstand I Netanyahus bagland

Den siddende israelske regering har ikke svaret på den nye idé fra Hamas, og kilder omkring premierminister Benjamin Netanyahu afviser blankt ideen med den begrundelse, at Hamas blot ønsker at bruge fem års våbenhvile på at opruste og bygge nye tunnelsystemer, der kan true den israelske befolkning. Det er til trods for, at Hamas’ udmeldinger, ifølge flere israelske medier, er de mest moderate, man har hørt fra bevægelsens ledelse. Foruden ideen om en langvarig våbenhvile siger Hamas, at bevægelsen vil acceptere en tostatsløsning baseret på grænserne fra 1967, og at Hamas er forpligtet til at overholde forsoningsaftalen med Det Palæstinensiske Selvstyre i Ramallah.

Diplomater fra EU forventer at høre et israelsk svar, når valget i næste uge er overstået, eller i det mindste når den næste israelske regering er på plads. I Gaza håber store dele af befolkningen og tilsyneladende også Hamas, at det nye diplomatiske udspil kan ændre den nuværende stilstand, når israelerne har stemt på tirsdag.

»Alt er bedre end krigen og den tid, der er gået siden. Det har været de længste seks måneder i Gazas historie,« siger en af de indbyggere fra Bet Hanoun, der ikke er blandt Hamas-tilhængerne. Hans hus, en bunke murbrokker, er stadig det første syn, der møder ham. Hver morgen.