Ingen hurtig dansk flytning fra Irak til Afghanistan

Ingen dansk omflytning af soldater fra Irak til Afghanistan foreløbig. NATOs nye udrykningsstyrke klar til operationer, og Balkan-lande kommer et skridt nærmere medlemskab.

Ingen hurtig dansk flytning fra Irak til Afghanistan - 1
Ved NATO-topmødet i Riga afviste den danske forsvarsminister, at der skal flere danske soldater til Afghanistan. Igen i går blev NATO-soldater dræbt ¿ denne gang var det to canadiske soldater, der blev udsat for en vejbombe i provinsen Logar 60 kilometer syd for Kabul. På fotoet er det en amerikansk soldat, som også i går sammen med sin division undersøgte huler i provinsen Paktia i snestorm. Foto: John D. McHugh Fold sammen
Læs mere

Danmark har ingen aktuelle planer om at sende flere soldater til Afghanistan, så længe der ikke er nogen afklaring om, i hvilket omfang Danmark skal blive militært i Irak og i Kosovo.

»Vi har ingen planer om at skære ned i Irak og Kosovo,« sagde forsvarsminister Søren Gade (V) efter NATOs topmøde i Riga.

Derfor kommer en forstærkning i Afghanistan heller ikke på tale foreløbig. »Men det er vores ambition at være militært synlig, og der er konfliktområder og internationale opgaver,« sagde Gade.

Danmark opfylder i forvejen NATOs militære mål om,, at 40 procent af et medlemslands militær skal være parat til international indsats, og at otte procent heraf hele tiden er udstationeret, og det vil Danmark blive ved med.

På topmødet blev disse mål for første gang nedfældet på papir, og der var i det hele taget en større diskussion om at gøre NATO til en mere global alliance, selv om hovedparten af debatten var præget af Afghanistan.

Det skete i en videreudvikling af NATOs nye strategi fra 1999 om, at alliancen skal rette sig mod nye trusler som terrorisme og spredning af masseødelæggelsesvåben, efter at den gamle sovjetiske fjende fra Den Kolde Krigs dage er væk.

Kun spag opbakning
På topmødet blev NATOs nye udrykningsstyrke, NRF, officielt erklæret for operationsdygtig. NRF er på godt 20.000 mand og skal bruges til hurtige udrykninger i internationale kriser. Der er ikke tale om en stående styrke, men om at medlemslandene har bidrag parat til styrken, så den kan sendes af sted hurtigt.

Derimod var der kun spag opbakning til et forslag fra amerikansk side om, at NATO skal indlede et formelt samarbejde med »vestligt tænkende« lande uden for alliancens oprindelige geografiske område.

I første omgang var nævnt Japan, Sydkorea, Australien og New Zealand.

»NATO er en nordatlantisk alliance af Europa og Nordamerika, og det skal den forblive,« sagde Frankrigs præsident, Jacques Chirac.

Til gengæld var der opbakning til et dansk forslag om at indlede en »civil-militær samtænkning«, hvor NATO hurtigere går ind i et samarbejde med civile hjælpeorganisationer i de konflikter, hvor NATO også er militært til stede.

På spørgsmålet om en udvidelse af NATO hed det, at Kroatien, Albanien og Makedonien har mulighed for et medlemskab, når NATO skal træffe beslutning herom på et topmøde i 2008, men der blev ikke givet nogen løfter.

De tre resterende Balkan-lande, Serbien, Bosnien og Montenegro, inviteres samtidig forsigtigt med i NATO-samarbejdet, idet de kan deltage i det såkaldte Partnerskab for Fred, PFP, på linje med en række tidligere Sovjet-republikker.

Men det blev slået fast, at Bosnien og Serbien skal begynde at samarbejde tættere med den Internationale Krigsforbryderdomstol, ICTY, i Haag.

NATOs beslutning fik i går skeptiske ord med på vejen fra ICTYs chefanklager, Carla del Ponte, der påpegede, at især Serbien fortsat ikke er parat til at udlevere eftersøgte krigsforbrydere fra Balkan-krigene.