Ingen har behov for, at den græske krise bryder ud igen - slet ikke Merkel

Chefen for Den Internationale Valutafond (IMF), Christine Lagarde, var onsdag på besøg hos kansler Merkel i Berlin for at finde en vej ud af den dybe uenighed mellem IMF og Tyskland om håndteringen af den græske krise. Et kompromis skal findes inden juli, hvor grækerne igen har brug for masser af milliarder.

En dreng holder det græske flag ved en demonstration mod nye sparetiltag i Athen onsdag aften. REUTERS/Alkis Konstantinidis Fold sammen
Læs mere
Foto: ALKIS KONSTANTINIDIS

Den græske krise var onsdag tilbage på kansler Angela Merkels dagsorden. Men det var ikke Grækenlands premierminister, Alexis Tsipras, der var på besøg i den tyske hovedstad, men derimod chefen for Den Internationale Valutafond, Christine Lagarde.

Selv om der stadig er spændinger og uenighed mellem Grækenland og Tyskland, står slaget om Grækenland i øjeblikket nemlig i høj grad mellem Grækenlands kreditorer, hvor de to hovedrolleindehavere er eurolandene anført af Tyskland og Den Internationale Valutafond (IMF) i Washington.

Og det er det helt grundlæggende spørgsmål, som parterne ser meget forskelligt på. Ifølge eurolandene og chefen for EUs redningsfond, Klaus Regling, er Grækenland så meget på rette vej, at landet næste år vil være i stand til at hente penge på finansmarkederne og klare sig selv igen - uden yderligere lettelse af betingelserne for den græske gæld.

Men sådan ser regnestykket slet ikke ud med IMFs øjne. Her er vurderingen, at eurolandenes forventninger til den græske økonomi er urealistiske, og at den græske gæld er så stor, at eurolandene er nødt til at give en »betydelig gældslettelse,« som IMF formulerede det, da valutafonden tidligere på måneden offentliggjorde sin seneste vurdering.

Den græske gæld er på mere end 2.300 milliarder kroner og udgør således ca. 180 procent af landets bruttonationalprodukt.

Valutafonden afslørede samtidig for første gang, at dens ledende organ var splittet i spørgsmålet. »De fleste« i ledelsen støttede således IMFs mere pessimistiske syn, men ikke alle. Der blev ikke sat navne på, men ingen kunne være i tvivl om, at det var eurolandenes repræsentanter i IMFs ledelse, der ikke delte den officielle IMF-vurdering, mens de store IMF-lande - USA, Japan og Kina - bakkede den officielle linje op.

Tysklands magtfulde finansminister, Wolfgang Schäuble brugte et møde blandt eurolandene i Bruxelles tidligere på ugen til at svare igen ved tørt at konstatere, at det »ikke er gælden, men reformer,« der er problemet i Grækenland.

Paradoksale problemer

Situationen er samtidig den paradoksale, at det netop er Tyskland, som insisterer på, at IMF skal være med i det græske hjælpeprogram, da forbundsdagen ellers ikke vil sige god for at låne Grækenland penge - IMF er nemlig kendt for at svinge reformpisken knaldhårdt. Og alligevel er det også Tyskland, som nægter at eftergive noget af den græske gæld, som størstedelen af IMFs medlemslande ellers ser som en nødvendighed.

IMF, der ellers er alt andet end populær i Grækenland på grund af den hårde reformpisk, er således blevet en paradoksal allieret for Alexis Tsipras i spørgsmålet om gældslettelse.

Valutafonden må nemlig kun deltage i den slags hjælpeprogrammer, hvis der er udsigt til, at økonomien og gælden bliver bæredygtig som følge af programmet, og det er altså ikke vurderingen i IMF med de nuværende planer for Grækenland.

Lagarde rækker hånden frem

Christine Lagarde er i forvejen under pres internt i IMF for at bruge for meget tid på Grækenland og for lidt på de mange andre lande i verden, der har brug for IMFs kyndige vejledning og lån.

Mens Lagarde og Merkel skal tænke kreativt for at knække den græske knude, har de dog også brug for hinanden. Ifølge den tyske avis Handelsblatt udtrykte IMFs vicedirektør, David Lipton, således bekymring over de protektionistiske toner fra den nye amerikanske regering under et møde i Tysk Selskab for Udenrigspolitik tirsdag.

IMFs formål er at skabe stabilitet i det internationale, økonomiske system ved at hjælpe lande, der ikke selv kan klare sine finanser, og i IMF er der altså en vis tvivl om opbakningen til det projekt fra den nye regering i Washington, mens støtten til IMF er stærk i Tyskland, selv om parterne ikke ser ens på Grækenland.

I forbindelse med besøget i Berlin sagde Lagarde til den tyske tv-station ARD, at det ikke er nødvendigt at eftergive græsk gæld, men at Grækenland har behov for gældslettelse i form af et lavere renteniveau og længere løbetid på den store gæld, som Grækenland har til de andre eurolande.

Hun understregede, at det græske pensionssystem stadig »skriger på reformer«, men hun anerkendte også, at Grækenland har gjort betydelige fremskridt på andre områder.

Ingen har behov for, at den græske krise bryder ud igen - slet ikke Merkel, der står foran et valg til september - og det taler for, at parterne trods alt finder hinanden, inden Grækenland til juli har brug for det næste milliardlån, fordi mere end 50 milliarder kroner fra tidligere lån skal betales tilbage.