Ingen grund til at frygte Katla

Danskeren, der er leder af Islands vulkancenter, maner til ro: Der er ikke nogen større grund til at frygte et udbrud i kæmpevulkanen Katla.

Da Eyjafjallajökull var på sit højeste for godt en måned siden, tømte askeskyen bogstaveligt talt luftrummet for fly. I et par dage aflyste man imidlertid flere fly end nødvendigt, mener vulkanolog Rikke Pedersen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Du får mig ikke til at være dommedagsprofet. Min opgave i de seneste måneder har i langt højere grad været at male et realistisk billede af vulkanen og dermed nedtone alle katastrofescenarier.«

Ordene tilhører Rikke Pedersen, den 37-årige nordjyde, der som daglig leder af Nordisk Vulkanologisk Institut i Reykjavik fra den ene dag til den anden blev placeret i mediernes epicenter som Islands førende vulkankvinde.

For første gang i måneder tager hun nu et mindre hvil fra vulkanen, der tyngede europæisk luftfart i knæ, og har dermed mulighed for at afse en stund til et interview med Berlingske Tidende under et bare ti timer langt ophold i København.

Efter at have kostet flyselskaberne milliarder af kroner og forsinket millioner af rejsende er Eyjafjallajökull-vulkanen tilsyneladende faldet til ro. I øjeblikket stiger der udelukkende damp op fra den.

Kan vi forvente, at freden varer ved?

»Vi kan sige, at den er i hvile i øjeblikket, men om det hele er overstået, kan vi ikke sige noget om, for vi er ikke spåmænd. Der er ingen tegn på magmatilførsel (tilførsel af smeltede bjergarter fra Jordens indre, red.), og vores stationer måler intet bemærkelsesværdigt. Men hele området er stadig varmt, så under alle omstændigheder kan man i måske flere år fremover se damp, der vælter op fra området.«

Yderst sjældent udbrud

Hvad så med den nærliggende vulkan Katla hvor stor er risikoen for, at den går i udbrud, og hvor slemt bliver det i givet fald?

»Der er en risiko for, at Katla går i udbrud. Men lad mig samtidig slå fast med syvtommersøm, at der ikke er nogen fysisk forbindelse mellem Katla og Eyjafjallajökull. I de seneste ca. 1.000 år har Katla været i udbrud 20 gange, og kun seks af disse udbrud har været decideret store, herunder dens seneste rigtige udbrud i 1918. Sandsynligheden taler dermed for, at det næste Katla-udbrud bliver af nogenlunde samme størrelse som det, vi nu har oplevet i Eyjafjallajökull eller ligefrem mindre.«

Så Eyjafjallajökull-udbruddet er et ret stort islandsk udbrud?

»Bestemt. I de seneste 100 år har der vel kun været to-tre udbrud, der har været lige så store: Hekla i 1947, Katla i 1918 og Krafla-udbruddene fra 1975-84. Men de foregående store udbrud var alle meget forskellige fra det aktuelle.

Under Heklaudbruddet i 1947 rejste askeskyen sig til hele 27 kilometers størrelse, men den yderst eksplosive fase stod kun på i et par dage. Dertil kommer, at hvis du ser på askefordelingen fra de seneste 1.000 års islandske udbrud, er langt størstedelen gået mod nord og er altså blevet båret af vinden væk fra Europa.«

Så det, vi lige har oplevet, er faktisk en yderst sjælden begivenhed?

»Ja, men samtidig må man huske på, at luftfarten er vokset helt sindssygt i de seneste årtier. I dag tager man jo til New York for at købe sko. Det gjorde man altså ikke i 1947.«

Hvor kommer det næste udbrud i Island?

»Der er to kandidater: Grimsvötn, som senest var i udbrud i 2004, og så Hekla, der senest var i udbrud i februar 2000 og som statistisk går i udbrud omtrent hvert tiende år. Men de skaber begge en helt anden type udbrud, så med hensyn til askeproduktion er det helt usandsynligt, at vi får noget at se fra de to vulkaner, som kan sammenlignes med Eyjafjallajökull.«

LÆS OGSÅ: Supervulkan
kan tage livet af milliarder

Luftrum lukket for længe

Rikke Pedersen tager her en dyb indånding og siger så noget, som tydeligvis ligger hende på sinde:

»Den type information, som gik ind i modelberegningerne til askefordelingen, var ikke god nok. Konsekvensen blev derfor formentlig lukninger af luftrum, som ikke burde have været lukket i hvert fald i en kortere periode.«

Problemet var ifølge Rikke Pedersen, at fremskrivningerne af askeskyens udbredelse og koncentration i den indledende fase var baseret på, at askekornstørrelsen overvejende var meget lille og dermed let kunne bringes vidt omkring af de fremherskende vinde.

Det var også tilfældet i vulkanudbruddet mest eksplosive fase fra 14.-18. april, da store mængder smeltevand fra gletsjeren væltede direkte ned i magmagrøden og skabte voldsomme eksplosioner, som splintrede magmaen til superfine aksepartikler. Efter den 18. var der imidlertid ingen direkte kontakt med smeltevand, hvorfor askepartiklerne overvejende blev større og tungere.

»Derfor var vi så hurtigt som muligt ude at lave nye målinger og analyser, så man kunne sætte den nye kornstørrelsesfordeling ind i beregningerne. Derefter blev der lynhurtigt åbnet for luftrummet en masse steder.«

Siger du dermed, at man slet ikke burde have aflyst fly efter 18. april?

»Nej, derefter var der absolut også grund til at aflyse fly. Men der har været en dag eller to, hvor man aflyste flere fly end nødvendigt, fordi man kørte med de forkerte modelberegninger, og det tror jeg ikke vil ske igen. Vi har ingen pligt til at informere om det, men vi vil helt klart gøre det igen, fordi vi kunne se, hvor stor en effekt det havde på flytrafikken.«

Rasende på pressen

Du skrev din ph.d.-afhandling om bl.a. Eyjafjallajökull, hvorefter den går i sit første udbrud i næsten 200 år. Hvordan var det?

»Altså, jeg har været på Island i ti år, og at det lige skulle ske i min tid det er fantastisk. Jeg har været fuldstændig vildt begejstret for det her udbrud, men det har også været forfærdeligt for de folk, der bor i området.

LÆS OGSÅ: Alle artikler på
Berlingske.dk om Island og vulkanen

Men det er også helt OK for mig, at udbruddet nu er ved at gå i sig selv igen, for i halvanden måned har jeg haft hele den internationale presses bevågenhed med en kimende telefon hvert femte minut.

Her må jeg også sige, at jeg flere gange er blevet edderspændt rasende over det katastrofebillede, som dele af pressen har malet, for det er ikke korrekt information. Allerede før udbruddet for alvor blev eksplosivt, var f.eks. amerikanske Fox News lige ved at erklære verdens undergang som følge af et Katlaudbrud, og det er jo helt sindssygt.«

Men hvad med jeres egen overlevelse som geologisk forskningsinstitut?

»Som følge af Islands vaklende økonomi er der nedskæringer overalt, og i øjeblikket er hele det geo­videnskabelige institut reelt fallit på grund af alle de opgaver, vi har måttet varetage. Vi har allerede brugt hele årets budget. Men vi håber selvfølgelig på noget nødfinansiering fra den islandske stat.«

LÆS BLOGGEN: Katla-katastrofen
lurer