Inflationen i eurozonen steg til 2,2 procent i september.
Det viser data fra EU's statistikagentur Eurostat onsdag, skriver Reuters.
I august lå inflationen på 2 procent, men stigningen var ifølge MarketWire forventet.
- Det er især energipriserne, der ikke længere trækker betydeligt ned i inflationen, hvilket giver højere inflation.
- Kerneinflationen holder sig i ro, og derfor er udviklingen ikke lige så bekymrende, som de overordnede tal giver indtryk af, siger Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri, om tallene.
De højere inflationstal betyder formentlig, at det er ved at være slut med rentesænkninger fra Den Europæiske Centralbank (ECB).
Det mener Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv.
- Med udsigt til en stabil inflation med lille pil nedad er det vores forventning, at ECB's ledende rente vil forblive uændret på 2,0 procent resten af året og ind i 2026, vurderer han.
Samme holdning finder man hos Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.
- ECB kan tillade sig at være en del mere afventende nu, særligt set i lyset af den kommende tids potentielle påvirkning af blandt andet nye toldsatser fra USA samt udsigterne til øgede forsvarsinvesteringer.
- Begge har potentialet til at påvirke rentebilledet i hver sin retning. Og derfor passer den afventende position ECB formentlig fint, skriver han i en kommentar.
Dermed kan danske boligejere med variabelt forrentede lån forvente, at deres rente også udvikler sig ret stabilt den kommende tid.
Det næste rentemøde i ECB-regi foregår 30. oktober.
/ritzau/