Indvandringskritiske netaviser presser svenske mediedogmer

Dobbeltmordet i IKEA 10. august viste, at en række nye indvandringskritiske netmedier presser de traditionelle svenske mediers dogme om ikke at formidle gerningsmænds etnicitet.

Først knap et døgn efter dobbeltdrabet i IKEA erklærede svensk politi, at de mistænkte var to asylansøgere fra Eritrea – den ene er senere blevet løsladt. Etnicitet er i øvrigt heller ikke noget, svenske medier generelt nævner, medmindre det er relevant, hvilket det ifølge selvsamme medier sjældent er. Denne politiske korrekthed i svensk journalistik har medført en modreaktion blandt en række netbaserede nyhedsmedier, der langtfra altid tager disse hensyn. Fold sammen
Læs mere

Kort efter dobbeltdrabet i IKEA nær Västerås i Sverige var det yderst begrænset, hvad myndighederne ville rykke ud med af information om de mistænkte for mordet. Hverken etnicitet eller motiv ville myndighederne i første omgang sige meget om, kun de mistænktes alder kunne de oplyse.

Men knap et døgn efter mordet erklærede svensk politi ved en pressekonference, at de mistænkte var to asylansøgere fra Eritrea; den ene er senere blevet løsladt og er ikke længere mistænkt.

At mordet ikke var begået af etniske svenskere, havde imidlertid floreret på flere af Sveriges mange indvandringskritiske undergrundsmedier længe før offentliggørelsen.

På små netmedier som Avpixlat, Fria Tider og Exponerat samt netfora som Flashback, der har et mere eller mindre erklæret indvandringskritisk udgangspunkt, kunne læsere følge en lind strøm af information, som ikke var tilgængelig i eller blev viderebragt af de traditionelle medier.

Noget af informationen bestod af ubekræftede og senere dementerede forlydender, eksempelvis at gerningsmanden skulle have råbt »Allahu akbar« (han var kristen, viste det sig senere) og halshugget et offer på en måde, der mindede om IS. Men der var også oplysninger, som viste sig korrekte, men altså først langt senere blev bekræftet af politi og andre medier, såsom gerningsmandens etnicitet.

Hos de traditionelle medier i Sverige er der bred journalistisk enighed om ikke at nævne en gerningsmands herkomst, medmindre det er relevant. Det er det ifølge selvsamme medier sjældent.

Et eksempel, der illustrerer det penible spørgsmål om etnicitet i svenske medier, er, at avisernes fælles telegrambureau, TT, udsendte en besked, der ledsagede et nyhedstelegram om IKEA-mordene, hvor de mistænktes etnicitet ekstraordinært var oplyst.

Telegrambureauet gjorde det klart, at man oplyste etniciteten, fordi politiet havde nævnt det ved pressekonferencen og tilføjede, at medier »der ikke ønsker at inkludere dette, må selv manuelt fjerne det fra teksterne«.

Modreaktion

Som reaktion på denne praksis og på en generel opfattelse af politisk korrekthed i svensk journalistik er der opstået en række netbaserede nyhedsmedier, der langtfra altid tager sådanne hensyn. Ofte er der tale om en kombination af skarpt indvandringskritiske opinionsindlæg, citater fra sociale medier, borgerjournalistik af varierende kvalitet og omfattende diskussioner blandt brugerne på tilknyttede debatfora.

Et af de mest kendte er websitet Avpixlat. Navnet henviser ifølge websitet til en praksis blandt konventionelle svenske medier, hvor billeder af gerningsmænd i forbrydelser pixeleres (sløres, red.), så de gøres ukendelige, og tillige gøres hvidere for at skjule etniciteten på gerningsmanden.

Som flere andre af de nye netmedier er sitet officielt partipolitisk uafhængigt, men har en mere eller mindre åbenlys sympati for Sverigedemokraterna kombineret med ønsket om at korrigere et angiveligt stærkt forvrænget nyhedsbillede.

De traditionelle svenske medier har skudt tilbage og for eksempel betegnet sites som Avpixlat og Fria Tider som højrepopulistiske, islamofobiske, racistiske og hadspredende.

Efter IKEA-mordet synes der dog at komme revner i den generelle modvilje mod at oplyse etnicitet. Ifølge lederskribent på Svenska Dagbladet Ivar Arpi kan der være gode grunde til at oplyse det.

»Ja, svenske medier er generelt alt for tilbageholdende med at oplyse oprindelse, nationalitet og religion,« siger han og fremhæver, at netop traditionelle mediers tilbageholdenhed danner grobund for konspirations­teorier, der kunne afværges ved at bringe sådanne oplysninger i en række sager.