Indisk politiker: Indlæg Assange på galeanstalt

Den indiske politiker miss Mayawati bliver i et WikiLeaks-dokument beskyldt for at have sendt et tomt jetfly af sted for at hente et par sandaler. Hun benægter alt og siger, at Julian Assange er blevet skør.

Miss Mayawati beskyldes i et WikiLeaks-dokument for at have brugt et jetfly til at hente hendes yndlingssandaler. Fold sammen
Læs mere
Foto: STRDEL
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

WikiLeaks-dokumentet siger, at Mayawati har sendt tomme fly af sted fra Uttar Pradesh i Nordøstindien til Mumbai i vest, for at hente sandaler af hendes yndlingsmærke. Dokumentet er hemmeligstemplede papirer fra en amerikansk ambassade, og de beskriver Mayawati som en paranoid diktator, der blandt andet har mundskænke til at prøvesmage hendes mad. Det skriver CNN.

Miss Mayawati står til at kunne få betydning på højt politisk niveau i Indien, og noget tyder på, at hun ikke har tænkt sig at stoppe sin politiske karriere med anklagerne om at bruge jetfly som indkøbskurv og mandskab som stikirenddrenge. For hun benægter alle anklager pure og rette i stedet skytset mod WikiLeaks-stifter, Juliane Assange.

- Jeg vil foreslå regeringen i hans land, at sende ham (Julian Assange, red.) på galeanstalt. Og hvis de ikke har plads til ham, så kan vi indlægge ham på et af vores psykiske hospitaler, siger Mayawati.

Statuer af hende selv

Hun synes, det ser ud som, at oppositionslederen og Assange har rottet sig sammen mod hende, for hun kender slet ikke noget til de fly, der angiveligt skulle have fløjet sandaler til Uttar Pradesh-provinsen, hvor hun er ministerchef. Hun har aldrig været bleg for at sige sin mening, og en korrespondent fra BBC siger, at hun ofte har brugt offensivt sprogbrug mod hendes kritikere og modstandere.

Men Juliane Assange har ikke tænkt sig at trække sine WikiLeaks-dokumenter tilbage. Tværtimod råder han hende i stedet til at trække hendes beskyldninger tilbage og sige undskyld.

Miss Mayawati er en ikonsk leder for millioner af indere i de lavere kaster, som i århundreder er blevet undertrykt af hinduer i højere kaster. Måske er det derfor, at hun har rejst adskillige statuer af sig selv og andre forbilleder for de lavere kaster til en pris af 1 milliard dollars. Og i starten af 2010 bad hun politiet om at beskytte statuerne, fordi hun frygtede, at hendes politiske modstandere ville sabotere dem.