Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
I et land, hvor kontanter bruges til alt fra lønudbetalinger til huskøb, kom det som et chok. Pludselig var størstedelen af alle indiske pengesedler ubrugelige i handlen. Både 500- og 1.000-rupeesedler, der har en værdi af omkring 50 og 100 kr. og er de største pengesedler, blev 9. november taget ud af brug. Fra den ene dag til den anden – og uden varsel.
Med et knips forsvandt 86 procent af alle kontanter i omløb. Sådan da. For værdien af pengene er selvsagt ikke gået op i røg. De berørte pengesedler kan sættes i banken. De kan også veksles til nye og brugbare sedler, men dog kun et mindre beløb dagligt. Så hvad er meningen med galskaben? Det gigantiske indgreb er den indiske regerings forsøg på et overraskelsesangreb rettet mod skattesvindel, korruption og hvidvaskning af penge.
Indien kæmper med at få styr på en enorm paralleløkonomi, hvor køb og salg foretages kontant og ikke bliver registreret hos myndighederne. Nu tvinges kontanterne igennem landets banksystem. Det skal ske inden årets udgang, og mens den proces står på, vil skattevæsnet holde øje med, om der sættes unaturligt store beløb ind.
Samtidig betyder det, at de gældstyngede indiske banker får en ualmindelig stor kapitalindsprøjtning. Så selv om økonomer vurderer at tiltaget vil hæmme den indiske vækst på kort sigt, er forventningen, at fordelene på lang sigt er markante.
Men det har mange af Indiens borgere svært ved at bruge til meget her og nu. Indgrebet har skabt store frustrationer, og kritikken af den indiske regering tager til som dagene går, og problemerne fortsætter. Især de fattigste indere mærker konsekvensen af den pludselige kontantmangel. Køerne er lange foran banker og hæveautomater, hvoraf mange bliver tømt.
Efterspørgslen på 100-rupeesedler er eksploderet, og heller ikke her kan bankerne følge med. Historier om, hvordan indernes hverdag er blevet påvirket, fylder landets medier. Indere uden et bankkort er for eksempel nødsaget til at medbringe store mængder penge i mønter eller små sedler, hvis de vil købe en dyr vare.
Med lynindgrebet håber regeringen at hente flere indtægter hjem til staten, men den politiske regning kan blive dyr. Oppositionen har ikke været sen til at påpege fejl og mangler i udførslen af det omfattende indgreb.
Lasse Karner er Berlingskes korrespondent i Kina