Indisk healer fik røvet sit højre ben

Historien er ifølge BBC sand og handler om en 80-årig indisk mand, der påstod at kunne helbrede via sit højre ben. Det kan han ikke mere. To tyve stjal det.

Indien har mange hellige mænd og af dem mener en del at kunne helbrede andre. Men det kan også være farligt, viser den aktuelle historie. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix

Yanadi Kondaiah er en næsten almindelig fattig indisk mand, der bor i en landsby delstaten Andra Pradesh.

Det eneste afvigende ved ham har været, at han gennem årene har påstået, at kunne helbrede andre via sit magiske højreben. Så folk er valfartet til ham for at røre og blive deres dårligdomme kvit.

Men nu har tyve ifølge BBC sat en brutal stopper for den gamle mands metier.

For nylig blev Yanadi Kondaiah opsøgt at to mandspersoner, som dagen i forvejen havde søgt råd hos ham.

Desværre for Yanadi Kondaiah har han også haft en svaghed for stærke drikke, og da de to mænd lokkede ham med en dram, fulgte ham villigt med til et øde sted i landsbyens udkant.

Her drak de den gamle så beruset, at han dejsede om – med forfærdelige konsekvenser.

Den lokale vicepolitichef citeres for at sige, at de to mænd har brugt en skarp jagtkniv, da de amputerede mandens højre ben under knæet ”på en meget brutal måde” og at politiet nu leder efter såvel de to som efter benet.

Yanadi Kondaiahs held midt i tragedien var, at han tilfældigt blev fundet bevidstløs, af et par landsbybeboere inden han forblødte.

De fik ham ind på et nærliggende hospital, hvor Yanadi Kondaiah nu ligger og prøver at forstå hvad der er sket:

- Jeg har altid været god mod andre og hjulpet alle, der er kommet til mig, så hvorfor har noget gjort det her mod mig, spørger han?

Politiet arbejder med den teori, at tyvene håber at kunne tjene på det stjålne højreben.