Indien får »urørlig« præsident

Når Ram Nath Kovind i dag indsættes i det øverste, om end ceremonielle, embede i Indien, er det på én og samme tid en opblødning og en politisering af det gamle kastesystem. For Kovind er dalit – en »urørlig«.

Når Ram Nath Kovind i dag indsættes i det øverste, om end ceremonielle, embede i Indien, er det på én og samme tid en opblødning og en politisering af det gamle kastesystem. Fold sammen
Læs mere

I dag afvikles den formelle indsættelse af Indiens 14. præsident, den 71-årige Ram Nath Kovind.

Præsidenten er valgt af næsten 5.000 medlemmer af de regionale og føderale parlamenter. Selve valghandlingen fandt sted mandag i sidste uge, mens optællingen blev foretaget torsdag. Da Kovind havde støtte fra premierminister Narendra Modis parti, var det imidlertid oplagt, at han stod til en »afgørende sejr«, som justitsminister Ravi Shankar Prasad udtrykte det.

Den tidligere guvernør i staten Bihar stillede op mod Kongrespartiets Meira Kumar, der blev kendt som den første kvindelige formand for Indiens underhus i 2009.

»Præsidenten bør være en person, der forfølger en ideologi, som stiller alle lige for ham,« sagde en af Kongrespartiets ledere, Ghulam Nabi Azad, forud for valget.

Når der er bekymring at spore i Kongrespartiet og blandt uafhængige iagttagere, skyldes det, at Kovind er medlem af Rashtriya Swayam­sevak Sangh, en slags paraplyorganisation for den hindu-nationalisme, som også premierminister Modis parti er en del af. Kovind meldte sig ind i Modis parti i 1991, og han demonstrerede sin loyalitet over for sagen ved at donere sit barndomshjem til Rashtriya Swayamsevak Sangh, som kan oversættes til »Den nationale organisation af frivillige«.

Der er tale om en bevægelse, som dels har prædiket den rene hinduistiske lære, hindutva, dels har virket som en social organisation blandt landets fattige siden sin grundlæggelse i 1920erne. Det er ikke helt ved siden af at sammenligne bevægelsen med den arabiske verdens Muslimske Broderskab.

Omvendt har oppositionens Kongresparti altid set sig som forsvarer af det sekulære samfund og har traditionelt været samlingspunkt for Indiens mange etniske og religiøse mindre­tal.

Derfor appellerede formand for Kongrespartiet, Sonia Gandhi, da også til parlamentsmedlemmerne om at stemme på Meira Kumar for at beskytte Indiens sekulære værdier:

»Vi kan ikke, og vi bør ikke tillade, at Indien bliver taget som gidsel af dem, der ønsker at pålægge det en snæversynet og stridbar vision,«­ sagde hun.

Guvernør i Bihar

Kovind stammer fra den folkerige stat Uttar Pradesh, hvor hans far var bonde. Selv studerede han jura og administration i Kanpur, hvorpå han flyttede til Delhi og indledte en karriere som embedsmand. I 1994 blev han valgt til parlamentet for det nuværende regeringsparti, Bharatiya Janata. Her blev han først og fremmest kendt for sin indsats for at fremme skolebyggeri og undervisning i landdistrikterne.

I 2015 blev han udnævnt til guvernør i det fattige Bihar, og her fortsatte han sin indsats for at forbedre skolevæsnet.

Siden Bharatiya Janata og dets koalition af regionale partier udnævnte Kovind til præsidentkandidat 23. juni, har praktisk taget alle landsdækkende medier i Indien bragt artikler under rubrikken »Hvem er Ram Nath Kovind?«. Her opregnes pligtskyldigt alle hans poster i partiudvalg og parlamentariske kommissioner, men det er tydeligt, at hans navn endnu ikke er hvermandseje. Til gengæld ses udnævnelsen af ham til kandidat som »et politisk mesterstykke« (Times of India, 19. juni).

For Kovind er som sin modkandidat dalit, og hans kandidatur ses som en vigtig murbrækker i regeringspartiets forsøg på at vinde støtte­ blandt de tidligere »urørlige«.

Huder og skind

Dalitterne udgør ifølge den seneste folketælling, 2011 Census of India, 16,6 procent af Indiens befolkning, og det er vigtigt for premierminister Modi og hans parti at få fodfæste i denne befolkningsgruppe.

Uden at komme for meget ind på det indiske kastesystem inddeltes det traditionelle hindusamfund i fire sociale klasser kaldet varnaer:­ Øverst stod præster og skriftkloge, dernæst politikere og krigere og herunder de bredere lag af dels bønder og købmænd, dels håndværkere og arbejdere.

Uden for dette hierarkiske system stod så de kasteløse, som udførte det urene arbejde, og som vi på gammelt dansk ville kalde rakkere og natmænd. Særligt arbejdet med at flå døde dyr og bearbejde læder og skind havde – og har – en lav status i et land, hvor køer æres som hellige dyr.

»Men dalitter er for en stor dels vedkommende afhængige af kvægindustrien og læder­markedet, og her har BJP ikke hidtil givet nogen indrømmelser,« siger professor Badri Raina fra Delhi University til britiske The Guardian.