Indianerprotester mod bin Laden-aktion

Barack Obama skal sige undskyld for at anvende stolt indianerhøvdings navn på aktion mod terrorlederen.

Indianerhøvdingen Geronimos navn er blevet misbrugt i forbindelse med aktionen, der betød Osama bin Ladens død, mener USAs indianere. Arkivfoto: National Archives, AFP/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

USAs indianerstammer føler sig stødt over, at kodenavnet for den operation, som i søndags førte til terrorlederen Osama bin Ladens død, var navnet på en af de stolteste indianerhøvdinge.

Det Hvide Hus har derfor modtaget en formel protest fra indianerne i landet, som kræver en undskyldning fra præsident Barack Obama for valget af navnet, »Operation Geronimo«.

»For os er Geronimo et ikon, som modigt kæmpede for vort hjemland,« siger ordførende for Fort Sill-apachestammen, Jeff Houser.

Geronimo-foto på Facebook-profiler

Også efterkommere af høvding Geronimo, som levede 1829-1909, har skrevet under på protesterne.

Geronimo hørte til apachestammen chiricachua. Den kæmpede mod mexicanske og mod amerikanske tropper, som forsøgte at indtage det land, som indianerne havde hersket over.

Netværket Native Americans (Oprindelige Amerikanere) opfordrer alle til i de næste to dage at ændre deres profilbillede på Facebook og andre sociale net til et billede af netop Geronimo for at ære den store kriger og protestere mod kodenavnet, som de mener sammenligner Geronimo med en terrorist.