Indbydende, friskt og overskueligt

Tysklands fineste avis trådte i går, med tøvende skridt og lettere forsinket, ind i det 21. århundrede. Der var et farvebillede på forsiden. Og lederartikler har ikke længere overskrifter med gotiske bogstaver.

Den konservative Frankfurter Allgemeine Zeitung har redesignet sit layout, hvis mest radikale udtryk er farvebilledet, som ved debuten i går forestillede de to koreanske lederes historiske møde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Schwarz/Reuters

BERLIN: Tyskerne har, som så mange andre, et blandet forhold til pressen. Goethe var en storforbruger af aviser, men brød sig egentlig ikke om dem, fordi de, som han sagde, afspejlede tiden. Marlene Dietrich beklagede sig over, at journalister ikke har megen fantasi. De stiller altid de samme spørgsmål, påpegede hun.

Indtil i går havde Tyskland imidlertid et organ, som hverken digteren eller skuespillerinden kunne have klaget meget over, om de stadig havde levet: Frankfurter Allgemeine Zeitung, nationens fineste dagblad, oprettet 1949. FAZ, som det hedder i daglig tale, er konservativ, men mindre reaktionær end mange modernister. Man er snarere Rasmus Modsat og væmmes ved at være ung med de unge.

Indtil i går, som nævnt, for da gik FAZ, med tøvende skridt og lettere forsinket, ind i det 21. århundrede, i hvert fald grafisk set. De første 58 år af sin tilværelse har avisen kun bragt et fotografi på sin forside 33 gange, senest ved Joseph Ratzingers ophøjelse til pave 2005. De har alle været i sort-hvid, og selv om billeder – også i farve – de senere år har været brugt inde i bladet, har man altid været tilbageholdende med illustrationer. Teksten var det vigtigste, jo længere, des bedre, og billeder måtte ikke være så gode, at de stjal opmærksomheden fra det skrevne ord.

Indtil i går. Her gik avisen amok. Øverst på forsiden bragtes et farvefotografi fra Pyongyang. Inde i bladet er der kulørte fotografier på næsten hver side. Det svarer til, at Berlingske Tidende ville bringe billeder af nøgne kvinder på hvert opslag. I FAZ er det smukke, sort-hvide fotografi, der adskiller sig fra mere larmende annoncer, åbenbart afskaffet. Det samme er de gotiske bogstaver, der prydede overskrifterne til lederartiklerne. Små, røde overskrifter på forsiden henviser til artikler inde i bladet. Spaltestreger er forsvundet. Almindelige overskrifter er ikke længere centreret, så de står i midten over artiklen, men begynder fra venstre kant som i de fleste andre aviser i verden.

Tanken er, at bladet skal være »indbydende, friskt og overskueligt«, som man selv siger. Hvad man ikke nævner er, at oplaget de sidste ni år er dalet med 40.000 eksemplarer, så det i dag ligger på 360.000, hvilket lyder af meget, men er beskedent i et land, der har 82 millioner indbyggere. I samme tidsrum er den største konkurrent, Süddeutsche Zeitung, gået frem og sælger nu mere end 440.000 eksemplarer. Det nye layout skal ikke mindst lokke unge og kvinder, måske ligefrem unge kvinder, ind i butikken. Det er blevet afprøvet hos de nuværende læsere, som i overvældende grad foretrækker forandringen, skriver FAZ. Mere end tre fjerdedele af de adspurgte læsere vender tommelfingeren opad.

Kritikere indvender, at man har revolutioneret ansigtet uden at ændre indholdet. FAZ er stadig en tidkrævende lekture, hvor budskabet ofte står mellem linjerne i en slags kode, der udelukkende forstås af trofaste tilhængere. Nye læsere kan have det svært, omtrent som børn, der ikke kan forstå, at voksne mennesker kan drikke gin og tonic.

Protesterende læserbreve fra den hårde kerne af FAZ-abonnenter vælter allerede ind, flere er blevet bragt, inden ændringerne overhovedet blev indført. Der fedtes for tidsånden, anføres det. Man må beundre avisens mod. Gad vide, hvad Goethe ville have sagt.