Imperietidens rædsler forfølger briterne

En bølge af erstatningskrav for grusomheder begået i imperietiden venter Storbritannien, efter at regeringen har accepteret erstatning for overgreb på tusindvis af kenyanere under Mau Mau-oprøret.

Under Mau Mau-oprøret mod den britiske kolonimagt i Kenya i 1950erne blev tusinder af oprørere interneret og udsat for grusomme overgreb. På billedet ses soldater bevogte en lejr i Kikuyu-reservatet i 1952. AFP Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

LONDON: Oprørere blev »stegt levende«, kvinder voldtaget, mænd kastreret og tusindvis af andre tortureret og henrettet uden rettergang.

Den britiske administrations overgreb på lokale oprørere i de sidste dage af kolonitiden i Kenya i 1950erne var massive, men efter at den britiske regering har accepteret at betale 5.228 kenyanere en samlet erstatning på 121 mio. kr. for grusomhederne begået for 60 år siden, ventes der nu en bølge af erstatningskrav imod Storbritannien. Sagen om kenyanerne var nemlig den første af sin art.

Den britiske regering forventer derfor nye krav om kompensation fra folk på tværs af Storbritanniens tidligere imperium. Folk der på lignende vis hævder at være blevet mishandlet og tortureret. Og udenrigsministeriet erkender, at det er på vej til at modtage et krav fra advokater, som repræsenterer et antal cyprioter, som led overlast under konflikten om afkoloniseringen af Cypern i 1950erne. Der ventes også yderligere krav fra Kenya og andre tidligere kolonier.

Men selv om udenrigsminister William Hague forleden »oprigtigt beklagede« behandlingen af kenyanerne under Mau Mau-oprøret, der eksploderede forud for Kenyas selvstændighed, så afviser han, at afgørelsen om erstatning i den sag danner »præcedens« for krav fra andre tidligere kolonier. Tværtimod fastholder han, at Storbritannien vil »fortsætte med at håndhæve vores ret til at forsvare os mod krav, der bliver bragt mod regeringen«.Ud fra en kynisk betragtning, påpeger eksperter, kan dette bunde i at, jo længere den britiske regering modarbejder erstatning og trækker sagerne ud, jo flere sagsøgere vil dø.

Kun overlevende får erstatning

I sagen om behandlingen af folk under Mau Mau-oprøret i Kenya har den britiske regering kun accepteret et forlig om erstatning til dem, der stadig er i live – ikke til efterkommere af ofre for tortur og anden mishandling. Kompensationen på 22.500 kr. til hver af de godt 5.000 kenyanere kom først efter, at den britiske højesteret havde accepteret at tage sagen. Og med en overvældende dokumentation for overgreb styrede den britiske regering direkte imod et ydmygende nederlag.

Under den otte år lange Mau Mau- konflikt blev over 100.000 tilbageholdt. Tusinder blev slået og udsat for seksuelle overgreb under afhøringer, og fanger led om muligt endnu mere under forsøg på at tvinge dem til at opgive deres støtte til oprøret og til at adlyde ordrer.

Men da det stod klart, at imperietiden lakkede mod enden i bl.a. Kenya, destruerede Storbritannien systematisk tusindvis af dokumenter for at skjule de skændige og kriminelle handlinger begået i de tidligere kolonier. De papirer, der ikke blev brændt eller på anden vis destrueret, blev i al hemmelighed fløjet til Storbritannien, hvor landets udenrigsministerium skjulte dem.

Beviser fundet skjult i kasser

I årtier har de britiske myndigheder hævdet, at der ikke længere eksisterede dokumenter, og at der derfor manglede beviser på de overgreb, som kenyanere hævdede at have været udsat for. Men efter at fem kenyanere rejste deres principielle sag mod den britiske regering for tre år siden, fandt en embedsmand et hemmeligt arkiv med dokumenter skjult i kasser på regeringens sikrede kommunikationscenter.

Kasserne indeholdt 8.800 sagsmapper fra 37 tidligere kolonier. Historikeren Tony Badger, som blev udpeget til at gennemgå dokumenterne, kaldte indholdet i dokumenterne »skuffende« og »skandaløst«. Papirerne afslørede månedlige efterretningsrapporter om »elimineringer« af oprørere som de britiske kolonimyndigheder i 1950ernes Malaysia stod bag, og dokumenter afslører, at ministre i London var klar over, at der foregik tortur og drab på Mau Mau-oprørere i Kenya.

Ofte handlede de gentagne elimineringer om en jagt på oprørere, som briterne anså for kommunister. Papirerne beskriver derudover i detaljer, hvordan øboere på øen Diego Garcia i Det Indiske Ocean blev tvunget væk for at give plads til en amerikansk militærbase. Som i Thule i Grønland.

Men mange dokumenter er forsvundet, herunder papirer der kunne have kastet nyt lys over en angivelig massakre i 1948 på 24 landsbyboere i Batang Kali i Malaysia. Storbritanniens minister for kolonierne, Iain Macleoid, gav i 1961 instrukser om at tilintetgøre papirer fra kolonierne, da de kunne »skuffe Hendes Majestæts regering« og »skuffe medlemmer af politiet, militæret, offentligt ansatte« og kompromittere efterretningstjenesten eller »blive brugt uetisk af ministre i den efterfølgende regering«.

Foreløbig har de overlevende fra Mau Mau-oprøret fået oprejsning ikke blot med økonomisk kompensation men også med et løfte fra den britiske regering om et mindesmærke for ofrene for kolonitidens tortur. Men for Matheng Irengi, 81, handler det mest af alt om, at der endelig blev sagt »undskyld«:

»Glem pengene de giver os. Penge kommer og går, men ordet »undskyld« vil vare for evigt.«