Direktøren for Den Internationale Valutafond, Kristalina Georgieva, appellerer torsdag til verdens politiske ledere og regeringer om at handle sammen på en koordineret måde for at undgå en »ny farlig normalitet« i den globale økonomi.
Hun siger, at risikoen for en verdensomspændende recession tager til efter gentagne chok i den internationale økonomi, og IMF nedjusterer dets prognose for den internationale økonomi i 2023.
IMF advarer om, at for hurtige rentestigninger kan føre til en »forlænget« økonomisk tilbagegang.
Georgieva siger, at splittelse og blokdannelser i den internationale økonomi efter Ruslands invasion af Ukraine vil ramme folk hårdest.
Finansministre og centralbankchefer fra mere end 180 lande samles i næste uge i Washington. Det er det første fysiske møde i IMF og Verdensbanken siden 2019.
En tredjedel af landene kan ifølge IMF vente negativ vækst i mindst to kvartaler i det nye år.
»Selv vækst vil føles som recession, fordi stigende priser undergraver indkomsterne,« hedder det.
IMF nedjusterede i juli væksten for i år til 3,2 procent og for næste år til 2,9 procent.
Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri (DI), siger i en kommentar til udmeldingen fra IMF, at »den tordnende høje inflation og massive rentestigninger er ved at stikke en stor kæp i hjulet på verdensøkonomien.«
»Renten bliver skruet kraftigt i vejret for at få bugt med den høje inflation, som gør ondt på forbrugere verden over, siger Allan Sørensen og tilføjer, at der desværre ikke er udsigt til megen fremgang i verdensøkonomien i den kommende tid.«
»Tværtimod truer perioder med recession i både Europa og USA,« siger Allan Sørensen.
»En forestående nedtur i verdensøkonomien er en stor trussel mod dansk erhvervsliv og dansk økonomi,« understreger han.
Dansk virksomheder er meget afhængige af handel med omverden.
»I en tid med svag efterspørgsel fra udlandet vil det også svække danske virksomheders muligheder for at hente ordrer i udlandet,« siger Allan Sørensen
Danske virksomheder eksporterede sidste år varer og tjenester for næsten 1.500 milliarder kroner. Næsten seks ud af ti eksportkroner tjenes på markederne i EU og USA.
/ritzau/AFP
