Ikoniske billeder illustrerer Facebooks store problem

Grænsen mellem hvad der er historisk relevant at fravige i forhold til de generelle retningslinjer, er umanerligt svær at trække entydigt. Ville det være historisk relevant at bruge et billede af et samleje i Weekendsex til at illustrere en artikel om dansk porno i 1970erne?

»Medierne har ansvar for at vurdere publiceringen i hvert enkelt tilfælde. Det kan være et tungt ansvar. Den enkelte redaktør må veje for og imod. Denne ret og pligt, som alle verdens redaktører har, bør ikke undergraves af algoritmer kodet på dit kontor i Californien.« Fold sammen
Læs mere

ANALYSE: I betragtning af at Facebook er et firma, der i høj grad lever af, at brugere deler ting fra deres privatliv, er det sociale netværks repræsentanter selv bemærkelsesværdigt svære at få i tale, medmindre de ender i en ganske alvorlig mediestorm.

Det gjorde de imidlertid i den forgangne uge, da fotografen Nick Uts ikoniske billede af den niårige vietnamesiske pige Phan Thi Kim Phuc, der stærkt forbrændt og nøgen flygter fra et napalm-angreb i 1969, blev fjernet fra en norsk forfatters Facebook-opslag for at have overtrådt sitets retningslinjer for nøgenhed. Det førte til, at redaktøren for den norske avis Aftenposten, Espen Egil Hansen, forfattede et åbent brev til Facebook-stifter Mark Zuckerberg, hvori han blandt andet skrev:

»Medierne har ansvar for at vurdere publiceringen i hvert enkelt tilfælde. Det kan være et tungt ansvar. Den enkelte redaktør må veje for og imod. Denne ret og pligt, som alle verdens redaktører har, bør ikke undergraves af algoritmer kodet på dit kontor i Californien.«

Det åbne brev og en derpå følgende storm af protester førte til, at Facebook kort efter vendte rundt på en tallerken og erklærede, at man nu alligvel tillod billedet på grund af dets særlige historiske værdi. En talsmand tilføjede dog:

»Et billede af et nøgent barn ville normalt overtræde vores retningslinjer og ville i nogle lande måske endda blive vurderet som børneporno.«

Hvem der helt konkret fjernede billedet, ved ingen. Måske var det en fra den hærskare af »content reviewers«, der er ansat af underleverandører til Facebook og ofte lokaliseret i tredjeverdenslande, hvis utaknemmelige job det er at gennemse tusinder af potentielt krænkende billeder af eksempelvis børneporno og halshugninger hver eneste time.

Men i maj i år fortalte en repræsentant for Facebook til sitet TechCrunch, at kunstig intelligens, som analyserer billeder for potentielt krænkende indhold, nu fjerner flere billeder, end mennesker gør. Og eftersom billedet af Phuc forsvandt ganske hurtigt de steder, det blev slået op, er det sandsynligt, at det blev fjernet helt uden menneskelig indgriben, men netop af en algoritme, der analyserede sig frem til, at det overtrådte Facebooks retningslinjer.

At maskiner står for en stadig større del af censuren på Facebook skyldes ikke mindst, at datamængderne på Facebook er svimlende. Firmaet er ikke kendt for at offentliggøre særligt mange oplysninger om trafikken på sitet, men i 2014 fortalte en repræsentant, at der dagligt blev uploadet og delt 400 millioner billeder.

I dag er antallet utvivlsomt højere. Tallene for alle delinger – video, billeder, kommentarer og statusopdateringer – blev i 2015 af analytikere i IT-branchen anslået til omtrent 2,3 mia. dagligt.

Derfor ender Facebook i en situation, hvor reglerne på en gang bliver meget konkrete – man må eksempelvis ikke vise en utildækket numse eller kvindelige brystvorter – men også præget af stadig flere undtagelser, som tilfældet med billedet af Phan Thi Kim Phuc demonstrerer.

Netop det forhold adresserer Facebook således i sine retningslinjer.

»...vores politik kan af og til være mere hårdhændet, end vi ville foretrække, og komme til at begrænse indhold delt af legitime grunde. Vi arbejder derfor altid på at blive bedre til at evaluere dette indhold.«

Særligt for journalister er det en yndet sport at udfordre Facebooks retningslinjer med konkrete eksempler. Fagbladet Journalisten har i artiklen »Kære Facebook. Må vi bringe disse otte fotos?« tirsdag fremlagt en række ikoniske pressefotos, blandt andet Simon Spies omgivet af splitternøgne morgenbolledamer og kunstneren Lene Adler Pedersens nøgengang gennem børsen.

Svaret fra Facebook på Journalistens spørgsmål var det lakoniske »Facebook kommenterer ikke konkrete eksempler« kombineret med en henvisning til de officielle retningslinjer.

Sagt på en anden måde: Måske må de bringes, måske ikke. I skrivende stund er billederne dog stadig at finde på Journalistens Facebook-side.

Det illustrerer Facebooks problem: At grænsen mellem hvad der er historisk relevant at fravige i forhold til de generelle retningslinjer, er umanerligt svær at trække entydigt. Ville det være historisk relevant at bruge et billede af et samleje i Weekendsex til at illustrere en artikel om dansk porno i 1970erne?

Mange danske redaktører ville måske mene ja, men for et globalt website, der ønsker at skabe en tryg atmosfære for sine brugere, ikke mindst de yngre og også i lande med et mindre frisindet syn på nøgenhed end det danske, volder den slags dilemmaer unægteligt hovedbrud.

Facebooks censurproblem er derfor i høj grad bundet op på fraværet af globale normer for eksempelvis nøgenhed. Derudover kommer spørgsmål om, hvornår noget er historisk relevant og væsentligt, samt hvor grænsen mellem kunst og pornografi går.

Da de færreste er i stand til svare entydigt på disse spørgsmål, er det nok tvivlsomt, om Facebook nogensinde kan lave de entydige standarder og kategoriske svar på, hvad der er tilladt og forbudt, som mange efterspørger.