Igen en vred ung mand bag angreb

Skandinavien har oplevet sit første selvmordsbombeangreb, og mod alle odds fandt terrorhandlingen sted i Sverige og ikke Danmark, mener eksperter.

Svensk politi vil være mere synlige i tæt befærdede områder efter lørdagens terrorangreb, der gik galt tæt på et velbesøgt butiksstrøg. Fold sammen
Læs mere
Foto: JONATHAN NACKSTRAND
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det burde have været fortravlede københavnere med indkøbsposer fulde af julegaver, der lørdag eftermiddag blev vidne til det første gennemførte selvmordsbombeangreb i Skandinavien. Det siger alt fornuft, når man tager Jyllands-Postens Muhammed-tegninger og Danmarks krigsdeltagelse i først Irak og siden Afghanistan i betragtning.

Derfor vækker det også undren hos eksperter, at det første selvmordsangreb i Norden fandt sted 523 kilometer i nordøstlig retning fra Nørreport Station i Københavns centrum til den stockholmske shoppinggade Drottningsgaten.

»Jeg er meget overrasket. Jeg troede, at Danmark ville opleve det første angreb af denne karakter før Sverige, for trusselsniveauet blinker rødt hele tiden i Danmark,« siger Magnus Ranstorp, forskningschef ved centret for asymmetriske trusler og terrorstudier ved den svenske Försvarshögskolan.

Brynjar Lia, leder af afdelingen for terrorisme og sikkerhed ved Forsvarets Forskningsinstitut i Norge, er enig i, at situationen i Danmark har været mere alvorlig end i Sverige og Norge. Dog hæfter han sig ved, at den svenske efterretningstjenneste, Säpo, forhøjede trusselsbilledet i oktober i år, og at svensk politi bar sig klodset af, da man i Göteborg i efteråret mistænkte fire mænd med somaliske rødder for at ville begå terror. Mændene blev anholdt, men kort efter måtte politiet løslade dem igen på grund af manglende beviser. Den slags kan føre til vrede og øget radikalisering i et land, advarer han.

Radikal efter skabelon

Kigger man nærmere på gerningsmanden bag weekendens terrorangreb, bekræfter han det billede, der sædvanligvis tegnes af terrorister, som opererer i den vestlige verden. Det er ofte yngre mænd med rødder tilbage til Mellemøsten eller andre lande, hvor de islamistiske terrorbevægelser står stærkt. Mændene er kommet til Europa på et tidligt tidspunkt i deres liv og har en ungdom, der ligner så mange andre unges. Radikaliseringen sker typisk efter en udlandsrejse, akkurat som det efter alt at dømme er tilfældet med den stockholmske selvmordsbomber.

»På et tidspunkt rejser de ud, og her stifter de bekendskab med en ideologisk leder, der også oplærer og træner dem i, hvordan de opretter deres egen celle. Når de kommer tilbage, begynder de at se på og sprede ekstremistisk propaganda via internettet, og på et tidspunkt føler de sig kaldet til at handle. Deres blandede identitet, deres sprogkundskaber og det lokale kendskab til et vestligt land gør dem til et meget stærkt våben for eksempelvis al-Qaeda,« siger norske Brynjar Lia.

Billedserie:

Magnus Ranstorp er heller ikke i tvivl om, at de transnationale forbindelser mellem et ekstremistisk miljø og et vestligt land er et stærkt kort på hånden for islamistiske kræfter, der ønsker at skade Vesten. Og selv om gerningsmanden fra Stockholm måske handlede på egen hånd, er det givet, at han har været under påvirkning:

»På hans facebookprofil kan man se, at han har sympati for al-Qaeda, og det kan synes en smule amatøragtigt, at han på den måde pådrager sig opmærksomhed, hvis han ville holde sig uden for politiets søgelys. Men samtidig vidner hans åbenlyse støtte til al-Qaeda og retorikken i det brev, han har sendt til bl.a. Säpo, også om, at han har været under en eller anden form for indflydelse.«