I Sverige lokkes otteårige til bandemiljøerne med slik og sodavand

Børn på helt ned til otte år vikles ind i det svenske kriminelle miljø med løfter om sammenhold og social status – og med trusler om vold og straf.

Bandekriminalitet fylder stadig i den politiske debat i Sverige. Landet har i flere år kæmpet med banderelateret kriminalitet, særligt i byer som Göteborg, der i 2018 blev ramt af en række afbrændinger og anden kriminalitet. 13. august 2018 blev omkring 60 biler brændt af af sortklædte mænd ved Frölunda Torg i den sydlige del af Göteborg Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlman Olesen

I Göteborgs udsatte boligområder, kan en invitation til pizza og sodavand for børn helt ned i otteårsalderen ende ud i en tjans med at holde udkig efter politiet.

Sådan lyder meldingen fra Maria Wallin, som er udviklingschef for kriminalitetsforebyggende arbejde i Göteborgs Kommune. Hun har brugt det sidste år på at interviewe 200 mennesker, heriblandt politibetjente, skoleledere og fritidsledere, der arbejder med kriminalitet i Göteborg, for at forstå, hvordan banderekruttering af børn og unge foregår.

Og der tegner sig et helt klart billede af, at der skal gøres noget, og hvad der skal gøres, fortæller Maria Wallin. Men det vender vi tilbage til.

For hvordan får bandegrupperinger fat i otteårige medlemmer? Ifølge Marie Wallin har mange en forkert forestilling om, hvad det vil sige at bander rekrutterer nye medlemmer:

»Mange tror, at det foregår ved, at en gruppe kriminelle kommer og siger »nu skal du være med hos os«, og så er man rekrutteret. Sådan er det slet ikke, fortæller Maria Wallin og fortsætter: »Det starter måske med, at et bandemedlem siger til en otteårig: »Kan du ikke lige løbe over med denne her pakke til den fyr, der er derovre«, og så får barnet en 50er eller en pose slik,« fortæller hun til det svenske medie Dagens Nyheter.

Og sådan fortsætter det. Når de unge når 13-14-års alderen, kan de enten begynde at sælge stoffer eller deltage i organiseret butikstyveri. Og efterhånden som de stiger i graderne, bliver truslen mod dem større, og det bliver sværere at forlade gruppen.

Bander kommer indefra

Og når først de unge, som typisk er drenge, selv prøver at komme ud af miljøet, eller deres forældre prøver at få dem ud, kan det være for sent. Kommunens kriminalitetsforebyggende afdeling har indikationer på, at forældre selv bliver udsat for trusler, når de prøver at trække deres børn ud af det kriminelle miljø, og at truslerne ofte omhandler søskende.

For en vigtig grund til at miljøet er så stærkt er, at det er opbygget indefra. Og det gør de helt unge let modtagelige over for ideen om småkriminalitet til at starte med:

»Bandesystemet kommer indefra. Kriminelle er også naboer, fætre eller en ven til en bror. De kriminelle står for trusler og vold, men også for at beskytte hinanden. Kombinationen af netop det, et skævt ideal for maskulinitet og gangster-romantik gør, at deres adfærd bliver normaliseret,« siger Maria Wallin.

Forstæder i andre dele af sverige er også ramt af problemer med bandekriminalitet, uroligheder og skudepisoder. I sidste uge blev et område i en forstad i Malmø afspærret efter mistanke om affyring af skud. Fold sammen
Læs mere
Foto: Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix.

Bander afhænger af rekruttering

Banderne er afhængige af at rekruttere nye unge medlemmer. Maria Wallin har derfor kunnet konkludere ud fra undersøgelsen, at der skal skabes bedre samarbejde mellem forskellige instansers forebyggende arbejde mod bandekriminalitet for at sætte en stopper for rekrutteringen. Og det er tidligere lokal politiområdechef i det nordøstlige Göteborg Ulf Merlander enig i:

»Vi har brug for et meget bedre samarbejde med socialforvaltningen, og vi skal være meget mere målrettede. Der skal sættes ind meget tidligere i de her familier,« siger Ulf Merlander, tidligere lokal politiområdechef i det nordøstlige Göteborg.

Men rekruttering af børn til det kriminelle miljø er ikke et nyt problem i Göteborg og andre udsatte boligområder i Sverige. Det er ifølge Maria Wallin et resultat af årtier, hvor sociale institutioner ikke har fulgt med udviklingen:

»Vi har gjort meget for at stoppe banderekruttering, men vi bliver nødt til at gøre flere ting på én gang, og derfor har vi brug for en klar strategi. Problemerne opstår på systemniveau, på det socioøkonomiske niveau og på individniveau. Vi skal arbejde på alle niveauer, og så skal alle, fra socialforvaltningen, politiet, boligselskaber og skoler arbejde sammen,« siger hun.