I skovens dybe, stille ro gemmer pandemierne sig. Skovrydning kan slippe dem løs

Rydning af skove kan have stor konsekvens for spredning af sygdomme. Når træer bliver fældet, kan vilde dyr fra skovene søge mod beboede områder og derfra smitte mennesker.

Også i ryddede dele af Amazonas har gnavere og myg spredt infektioner blandt dem, der bor i de ryddede skovområder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ueslei Marcelino/Reuters/Ritzau Scanpix

Der er tvivl om, hvor coronavirussen reelt stammer fra. Men der er efterhånden ingen tvivl om, at virussen stammer fra et dyr – højst sandsynligt en flagermus.

Og det er ikke unormalt. Ifølge en artikel i Nature, stammer 60 pct. af nyere infektionssygdomme fra virus fra dyr, som bor i skove. Det inkluderer hiv-, ebola-, zika-, og nu måske også coronavirussen. Vilde aber, flagermus og slanger har alle været skyld i virusser, der er overført til mennesker, og det skyldes ifølge flere oprindelige folk den skovrydning, som sker i de fleste skove rundt om i verden.

13 marts i New York holdt oprindelige folk fra hele kloden en konference om sammenhængen mellem skovrydning, globale epidemier og sygdomme. Deltagere fra Indonesien og Brasilien hævdede, at multinationale selskaber, der rydder skov for at gøre plads til palmeolie- og sojaproduktion har et medansvar for coronakrisen. Det skriver det amerikanske magasin, The Nation.

Flere forskere har i årevis delt samme bekymring. Jo mere af verdens skovareal, der ryddes, des større er risikoen for, at mennesker kommer i kontakt med sygdomme, som har været lukket inde i skovene i evigheder. Forskere fra Yale har blandt andet forsket i, hvordan rydning af regnskove skaber optimale forudsætninger for spredning af malaria og denguefeber.

Årsagen kan findes i, at når skovområder ryddes, slår dyrene sig ned andetsteds. Det skriver DanWatch.

Optimale forudsætninger for smitte

Ifølge DanWatch blev en  del af Indonesiens regnskov brændt af for at gøre plads til plantager i 1990erne. Det endte med at mange af skovens flagermus slog sig ned i frugtplantager i Malaysia. Flagermusene spiste frugten på plantagerne, som grise i det malaysiske landbrug spiste af.

Derefter begyndte grise og mennesker at blive syge. Det blev starten på nipah-virussen, som inden for et par år dræbte over hundrede malaysiske landmænd, og som blussede op i Sydøstasien ad flere omgange.

Et andet eksempel er fra Nigeria, hvor lassa-virussen fortsat raserer. I 2019 slog virussen 23 pct. af de inficerede ihjel. Her var det også i palmeolie-plantager på tidligere skovarealer i Liberia, at skovmus smittede mennesker med virussen.

Amy Yomiko Vittor, der er epidemiolog ved Emerging Pathogens Institute på Florida University har blandt andet påvist, at malaria udbredes i takt med rydningen af Amazonas. Hun mener også, at zika-virussen, opkaldt efter Zika-skoven i Uganda, stammer fra skovrydning.

»Meget af Zika-skoven er i dag blevet ryddet, og landbrug har overtaget en stor del af dens areal. Meget tyder på, at det i kombination med, at virusset tilpassede sig en type myg, som gerne lever sammen med mennesker, har været årsag til zika-virussens globale udbredelse,« siger Amy Yomiko Vittor til DanWatch.