I røgen fra Ferguson lurer det amerikanske racespørgsmål

Frikendelsen af en hvid betjent i Ferguson, som skød og dræbte en ubevæbnet sort mistænkt, puster til ilden i et splittet USA.

Foto: ALEXEY FURMAN

En sort og ubevæbnet teenager døde af skud, som en hvid betjent var i sin gode ret til at løse.

Det er kernen i den tragiske historie, som påny har fået diskussionen om race og retssikkerhed til at blusse op i amerikanske storbyer, og som selv politiets tykke røgslør i Fergusons gader ikke skærmer af for.

Begivenhederne har især taget fart, efter en storjury i nat besluttede, at den hvide betjent, som 9. august i år skød og dræbte 18-årige Michael Brown i Ferguson, Missouri, ikke skal retsforfølges.

Det har flere steder i USA ført til demonstrationer, og i byen Ferguson har det udviklet sig til optøjer og voldsomme kampe mellem myndigheder og demonstranter natten igennem.

Landets medier rapporterer, at politibiler er blevet smadret, og at ordensmagten angiveligt har set sig nødsaget til at affyre advarselsskud og ikke mindst røggranater for at holde menneskemængderne i skak. Ifølge myndighederne er mindst 12 bygninger sat i brand.

Mindre fidus til retsvæsenet

På den anden side af konflikten minder demonstranternes skilte med slogans om at »sorte liv betyder noget« og formaninger til at stoppe »politiets tyranni« om, at racespørgsmålet igen er på dagsordenen.

Ifølge lektor og ph.d. ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet, Jørn Brøndal, er det især den sorte del af befolkningen, som er utilfredse med retssystemets håndtering af sagen.

»Det her handler om, at sorte og hvide amerikanere i mange tilfælde har en forskellig opfattelse af det amerikanske retsvæsen og politi. Mange hvide mener, at retsvæsenet er rimeligt og fungerer godt, mens mange sorte, belært af historien, har langt mindre fidus til retsvæsenet,« siger Jørn Brøndal og peger på, at USAs sorte befolkning før i tiden havde betydeligt færre rettigheder end deres hvide landsfæller, særligt i forhold til retssikkerhed.

Det er heller ikke første gang, at hvide autoriteters behandling af unge, sorte mænd kommer i offentlighedens søgelys, som det skete, da amerikaneren Rodney King i 1991 blev gennemtæsket af en gruppe betjente, som ikke var klar over, at episoden blev filmet.

Eller senest i 2012, hvor den unge afroamerikanske mand, Trayvon Martin, blev skuddræbt af en hvid sikkerhedsvagt, der sidenhen blev frikendt. Selv minderne om lynchningerne af sorte amerikanere i sydstaterne i tiden efter Den Amerikanske Borgerkrig og helt frem til 1960erne, spiller stadig i dag en rolle, mener lektor Jørn Brøndal.

»Der ligger en mistillid til det amerikanske politi og retsvæsen dybt forankret i temmeligt mange afroamerikanere. Det er også med til at farve, hvordan de ser på den her storjury i Ferguson,« siger han.

Driving while black

Lektoren peger samtidig på, at der ifølge amerikanske statistikker er en række sociale skævheder, som særligt knytter sig til den sorte del af befolkningen, som for en stor andel lever under fattigdomsgrænsen og i højere grad er arbejdsløse.

Derudover er de stærkt overrepræsenteret i det amerikanske fængselsvæsen, og det er tilsyneladende en selvforstærkende effekt, lyder det fra Jørn Brøndal.

Regeringen "tramper" på folket - her giver en demonstrant igen ved at "trampe" på regeringen, som det amerikanske flag repræsenterer. Fold sammen
Læs mere
Foto: STEPHEN LAM.

»Mange afroamerikanere i USA føler også i dag, når de bliver stoppet på gaden af politiet, at de er udsat for etnisk profilering. Der er ligefrem en sarkastisk talemåde, som går på at blive arresteret for 'driving while black',« siger lektoren.

»Derfor kunne jeg også forestille mig, at nogle afroamerikanere er frustrerede over, at den her storjury, som altså nu har besluttet ikke at rejse tiltale, består af 12 medlemmer, hvoraf kun tre er sorte. Det betyder, at nogle altså har en opfattelse af, at det, der foregår i Ferguson, altså ikke er helt rimeligt,« siger Jørn Brøndal, som alligevel tvivler på, at optøjerne når samme højder som efter sagerne om henholdsvis Rodney King og Trayvon Martin.

»Uroligheder i forbindelse med den her slags sager plejer at vare en uges tid, og det plejer at ende med, at man indsætter så mange sikkerhedsstyrker, at det går i sig selv,« siger Jørn Brøndal.

»Det bekymrer selvfølgelig, om optøjerne kommer til at brede sig til resten af landet. Men nu må vi se, hvor langt det rækker,« tilføjer lektoren.