I kulissen drikker Trump og Hillarys folk kaffe, hygger sig og planlægger fremtiden

Det eneste sted, der samarbejdes i øjeblikket i den amerikanske valgkamp, er mellem Trumps og Clintons såkaldte overgangs-team. De lægger planer for, hvad der skal ske efter valget. Og de hygger sig.

Til januar er det skiftedag i det hvide hus. Allerede nu arbejder Hillary Clinton og Donald Trumps overgangsteam med planer for, hvad der skal ske efter valget. Foto: Jonathan Ernst Fold sammen
Læs mere

Man skulle tro, at det var løgn. Mens republikanernes præsidentkandidat, Donald Trump, og demokraternes, Hillary Clinton, udkæmper den værste valgkamp i årtier rundt om i de amerikanske delstater, så sidder de to kandidaters overgangsteam fredeligt i Washington og lægger planer for, hvad der skal ske efter valget. De to hold arbejder tæt sammen – som traditionen byder – for at sikre en glidende overgang efter præsident Barack Obama. De arbejder ovenikøbet godt sammen. De griner, drikker kaffe og taler med departementschefer i den amerikanske administration, mens Clinton og Trump er i nærkamp i de sidste dage inden valget 8. november.

Amerikanerne ser ikke det stille arbejde, der for flere måneder siden blev sat igang af begge kandidater, men som for alvor får fart på 9. november, dagen efter valget, når det står klart, hvem der skal være USAs 45. præsident. Ifølge traditionen arbejder begge team sideløbende med at få planlagt, hvad der skal ske, hvis deres kandidat vinder. Der sættes store ressourcer ind på at planlægge så meget som muligt, inden den valgte præsident rykker til Washington D. C. om morgenen 9. november for selv at overtage styringen af processen frem til indsættelsen 20. januar, hvor 1600 Pennsylvania Avenue får nye beboere.

Det er et langt, sejt træk for at undgå for meget uro, når en ny præsident sætter sig i Det Hvide Hus. Det er ikke nyhedsstof på de amerikanske TV-stationer. Hvis det var, ville der blive tændt et håb om, at det amerikanske demokrati stadig fungerer trods det, at alt andet ser kaotisk ud i Washington lige nu. Hverken Det Hvide Hus eller Kongressen arbejder sammen. Men hos de to hold arbejdes der ofte i et tæt samarbejde, men selvfølgelig også hver for sig. Det kan indimellem være svært at holde tempoet, fordi arbejdet kan være spildt.

Formanden for Donald Trumps hold er New Jerseys guvernør, Chris Christie. Han er Trumps mest betroede mand lige nu. Han har været nævnt som en mulig vicepræsident, men blev droppet igen. Trump frygtede, at der var for mange lig i lasten i forbindelse med den såkaldte »George Washington Bridge«-sag.

Sagen handlede om, at flere af Christies betroede medarbejdere måtte forlade deres stillinger, fordi de havde forsøgt at sabotere en politisk modstander i en valgkamp ved at lave vejarbejde på en bro, der gik igennem hans valgdistrikt. En helt igennem forrykt sag. En barnlig idé. En syg kultur, som en af Christies kritikere udtrykte det, efter skandalen blev afsløret. Guvernøren selv har foreløbig klaret frisag. For selv om mange har forsøgt at finde forbindelsen direkte til ham, er det ikke lykkedes.

Nu styrer Christie en forsamling af eksperter inden for forskellige områder og lægger planer for, hvem Donald Trump skal udnævne. Mindst 15 ministerposter, 200 mindre regeringsposter og op mod 4.000 andre politiske stillinger skal besættes, når en ny præsident tiltræder. Plus/minus et par stykker. For Trump har leget med tanken om at skære visse ministerier væk. Blandt andet handelsministeriet. Men et er valgkamp, noget andet er virkelighedens verden.

Hillary Clinton har udnævnt en, hun kender godt både fra sin tid som førstedame og senere som udenrigsminister, den 62-årige Ken Salazar, som både er tidligere senator og indenrigsminister under Barack Obama. Han siges at være en kedelig mand og Christies modsætning. Men han er en erfaren politiker, og i modsætning til Christie har han stor erfaring både fra centraladministrationen og fra Kongressen.

Han og Christie mødes med deres respektive hold og med professionelle embedsmænd for at få at vide, hvad Obama-administrationen har sat igang, tidsperspektiverne på projekterne, og hvordan der arbejdes i de forskellige ministerier, styrelser og institutioner. Det er for at sikre, at der ikke opstår et pludseligt kaos, når en ny administration rykker ind med specifikke ønsker til at få fremmet en bestemt politik. Og for at være sikker på, at der kan prioriteres på en sådan måde, at alt foregår gnidningsløst.

Det er ikke »Humphrey« fra serien »Javel hr. minister«, der møder op i skikkelse af departementschefen og forsøger at overbevise de to hold om, at embedsmændene har det bedst ved at arbejde stille og roligt uden indblanding fra politikere. Sådan foregår det ikke, forsikres der om. Nej, der bliver redegjort for både kort- og langtidsplaner, således at de to lejre kan tage notater og finde ud af, hvilke prioriteringer de vil have, hvis deres kandidat vinder.

Men tag ikke fejl. Virkelighedens verden i centraladministrationen er væsentlig anderledes end det, der bliver beskrevet i valgkampen. Når den valgte præsident rammer realiteternes verden og skal opfylde løfterne til vælgerne, kan der opstå det, embedsmænd kalder for »uforudsete problemer«.

F.eks. sidder Chris Christie og tager notater, når udenrigsministeriet orienterer om de amerikanske handelsaftaler, og hvad der sker med dem lige nu. For Donald Trump har netop lovet at skrotte alle handelsaftaler det minut, han overtager Det Hvide Hus, hvad der næppe kan lade sig gøre. Christie skal derfor forberede nogle løsningsmuligheder, der ikke får Trump til at tabe ansigt, når han efter sit valg bliver afkrævet en forklaring på, hvorfor USA stadig accepterer handelsaftalerne.

Eller tag eksemplet med Barack Obamas sundhedsreform, Obamacare. Trump har lovet at skrotte den fra sin første dag i Det Hvide Hus, hvilket der også vil være problemer med, som en embedsmand diplomatisk udtrykker det over for Berlingske. Eller muren til Mexico, som skal igennem en kongres, der skal bevilge milliarder af dollar for at få det arbejde udført. Det sker heller ikke fra første dag. »Tænk på, at Obama lovede at lukke Guantanamo som det allerførste. Fængslet findes stadig, fordi Kongressen ikke vil bevilge penge til at lukke det, og fordi de ikke vil have fangerne sendt til selve USA,« siger embedsmanden.

For Hillary Clinton er det på de ydre linjer lidt lettere. Hun har sagt, at hun vil bygge videre på Obamas politik og beholde den omstridte Obamacare. Så hun har ikke lovet revolutioner udadtil. Men indadtil er hun stærkt presset af Det Demokratiske Partis venstrefløj med Elizabeth Warren og Bernie Sanders i spidsen. Der vil være et krav fra partiet om, at hun tager deres synspunkter med i sin politik og måske endda, at de begge to får en toppost i den nye regering eller i det mindste sidder med i Det Ovale Kontor, når hun træffer de helt store beslutninger.

»Clintons store udfordringer bliver helt klart at sikre, at hendes egen politik går igennem. Demokraternes krav til hende er, at hun rykker betydeligt mere mod venstre, end hun egentligt ønsker. Og hun har faktisk også lovet at kigge på de handelsaftaler, der er ved at blive forhandlet på plads. Hvis ikke hun tilfredsstiller en række krav også til den økonomiske politik, får hun ballade med venstrefløjen i partiet«, siger flere demokrater.

The New York Times gjorde også grin med det faktum, at Warren har sat sig på Hillary Clinton. Under et af møderne, hvor hun varmede publikum op, inden Hillary Clinton skulle tale, sagde Clinton til publikum: »Jeg ved ikke, hvordan I har det, men jeg kunne høre på Warren hele dagen.« Avisen skrev sarkastisk, at det måske også var lige det, hun kom til, hvis hun vandt. Elizabeth Warren har effektivt sat sig på partiets venstrefløj, der er den mest magtfulde lige nu.

For begge kandidater bliver den økonomiske politik slagmarken. Det er der, de vil blive bedømt på en lang række af de løfter, de har givet deres vælgere. For Hillary Clintons vedkommende vil der være fokus på, at hun netop ikke ansætter folk fra Wall Street i Det Hvide Hus. For Trumps vedkommende at han tilrettelægger sin politik efter det, han har lovet vælgerne i stålstaterne og i minebyerne: At skaffe arbejdspladser i USA. Begge dele vil være en udfordring for kandidaterne og vil være temaer, der arbejdes med i de to lejre.

Donald Trump har nogenlunde ro på lige nu, mens Hillary Clinton bliver bombarderet med mails til sit overgangsteam om i det mindste at lægge den økonomiske politik fast.

»Vi skal have en finansminister, der er i stand til at tale Wall Street imod og standse grådigheden og kynismen fra den front,« skrev Bernie Sanders i et memo til overgangsholdet med kopi til Clinton. »Og vi behøver en justitsminister, der kan bryde monopoler,« fortsatte Sanders med henvisning til, at det store teleselskab AT&T havde overtaget mediekonglomeratet Time Warner for 85 mia. dollar.

Men der er kun én vinder på tirsdag, og taberens hold må pakke sammen og tage hjem. Det sidste bliver det hårdeste, ved man af erfaring. Men hvis taberen bliver Donald Trump, ved man aldrig, hvad der sker. For han har sagt, at han ikke umiddelbart vil acceptere valgresultatet. Dermed kan den fred, der lige nu er hos overgangsholdene, blive brudt. Men de færreste tror dog på, at det ender i kaos.