»I kan råbe af mig og skælde mig ud, men Cheer up, for Guds skyld«

De verbale lussinger føg gennem luften, da den tidligere UKIP-leder Nigel Farage gik i kødet på pressen under en stor mediekonference i København.

Den tidligere leder af UKIP, Nigel Farage, holdt sig ikke tilbage, da han 30. novembervar inviteret til DR Koncerthuset for at tale om emnet "Har vi (medierne, red.) mistet jordforbindelsen?" under mediekonferencen News Xchange 2016. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bjarne Bergius Hermansen / DR

Det startede ellers pænt og roligt.

Kronprins Frederik havde på forbilledlig vis åbnet den årlige internationale mediekonference News Xchange, der i år finder sted i DR Koncerthuset, og som er verdens største nyhedskonference.

»Vi har brug for medier til at filtrere verden på en troværdig måde. Det har altid været vigtigt, men aldrig i højere grad end nu,« sagde kronprinsen med henvisning til de mange falske historier, der florerer især på sociale medier.

Derefter kom alvorsord fra flere fagfolk om en branche, der stadig er lamslået over at have taget så meget fejl hvad angår Brexit og det amerikanske præsidentvalg.

Og så gik giraffen på scenen: Den tidligere UKIP-leder Nigel Farage, der for mange er Brexits ansigt, har aldrig haft et varmt forhold til pressen – og omvendt, vil nogle mene.

Alligevel havde Farage takket ja til at være konferencens første hovedtaler med efterfølgende paneldebat under overskriften »Har vi (medierne, red.) mistet jordforbindelsen?«

»Jeg troede, at det her var en konference. Det føles som en begravelse. Cheer up! I kan råbe af mig og skælde mig ud, men Cheer up, for Guds skyld,« råbte Farage.

Han var i stødet og sprang lige ud i det. Pressen har bevæget sig for langt fra den almindelige befolkning, mente han.

»I er nu en del af den politiske klasse. Det er ikke rart at indse, er det vel?”« drillede Farage. Stemningen var stadig god, omend det var som om de godt 600 mediefolk i koncertsalen holdt deres åndedræt, mens de ventede på, at den første håndgranat blev kastet.

»Mange ting, som medierne mente var langt ude, er nu mainstream. Jeg blev engang »anklaget« for at have »indrømmet«, at jeg mente, at Storbritannien burde forlade EU. Som om jeg havde sagt, at jeg var pædofil!«

»Dengang jeg blev valgt til Europa-Parlamentet i 1999, lavede vi sammen med BBC en programserie om det, hvor jeg i fire måneder havde en journalist med som en flue på væggen.  Det er som I ved en drømme-mulighed for de fleste journalister. Og  ja, jeg kaldte måske Prodi for en pikspiller og andre ting, som man gør, når man glemmer, at kameraet er der, men det var virkeligt interessant.«

Serien kostede BBC omkkring trekvart mio. kr., men alligevel besluttede man sig i første omgang for ikke at vise den på grund af indholdet, fortalte Farage.

»Til sidst gave de sig og viste programmet kl. 10 om formiddagen på en kanal, der hed BBC Knowledge – jeg tror ikke at den findes længere – og seerne bestod vist af tre gamle damer og seks katte. Men jeg så det, og jeg sværger, at inden programmet gik i gang, kom der en besked  om at »seerne advares om, at Hr. Farage i den næste halve time giver udtryk for ekstreme holdninger.« Gud hjælpe os! Det eneste, jeg sagde, var at vi skulle regere vores eget land. Vi skulle være et demokrati. Vi skulle kontrollere vores grænser og måske overveje, at se på hele verden (i stedet for blot EU, red.)«

Farage har selv med stor succes brugt sociale medier til at skabe opmærksomhed om sin sag, men advarede mod at folk vender sig fra traditionelle medier og bare tror på »internettet«.

»Så er der en alvorlig risiko for, at meget farlige og dårlige idéer vinder frem,« sagde han.

Men medierne må forandre sig og blive mere repræsentative, så de også kan nå ud til den anden halvdel af befolkningen. Ikke mindst har de mistet jordforbindelsen, når det gælder EU, immigration, islamisme og klimaforandringer, mente Farage.

Men under den efterfølgende paneldebat og spørgsmål fra gulvet gik det anderledes hårdt for sig.

Farage hævdede, at langt at de fleste, der søger asyl i Storbritannien ikke juridisk set er flygtninge.

»Det passer simpelthen ikke! Jeg været fem gange i Syrien. De mennesker er flygtninge!« råbte den britiske journalist Jon Williams fra amerikanske ABC News rasende. Han var en del af panelet.

En tysk journalist blandt tilskuerne anklagede Farage for populisme og for at basere sin politiske platform på løgn og frygt.

Det afviste politikeren dog med et »Du er god til at tale. Prøv nu at lytte.« Og da den tydeligt ophidsede tysker blev ved, lød det skarpt:

»Det er flatterende, at du forestiller dig, at jeg sidder et sted og kæler med en hvid kat og planlægger Verdens undergang.«

Farage roste faktisk BBC for sin fair og afbalancerede dækning op til Brexit-afstemningen, men fastholdt, at medierne har bevæget sig for langt fra gennemsnitsborgeren.

»Problemet er ikke, om i medier er biased (holdningsfarvede, red.). Spørgsmålet er, om I tror, at I er det. Det tror jeg ikke, at I gør. Når jeg møder medierne, tror de, at de repræsenterer det brede flertal. Men når jeg går ind i et mediehus og ser mig omkring, er langt størstedelen fra middelklassen eller opad. Der er næppe nogle, der ikke har gået på et godt universitet. Og mange lever et storbyliv med livstilsvalg, der ikke ses i samme grad udenfor byerne.«

»Jeg ønsker ikke at traditionelle medier forsvinder, men jeg mener, at de skal bevæge sig uden for deres komfort-zone i storbyerne.«

Farage kunne ikke dy sig for en sidste stikpille:

»Jeg må sige, at når det gælder Trump, så var det ikke kun jer, der tog fejl. Alle tog fejl. Jeg havde heldigvis væddet til odds 5-1. Jeg har nydt 2016, også selv om I ikke har. I bliver nødt til at forandre jer, ellers kommer I her tilbage om fem år og så vil der være færre af jer.«