»I Israel kan jeg være jøde uden at skulle skjule det«

Mere end 25.000 jøder immigrerer hvert år til Israel. Nogle få af dem er danskere. Men størstedelen af verdens jøder bor i velfungerende demokratier og ønsker ikke at efterleve Israels premierministers opfordring til at »komme hjem«.

Jødiske immigranter fra Ukraine på vej ud af et fly i Ben Gurion-lufthavnen i den israelske storby Tel Aviv. Den store indvandring af jøder fra det tidligere Sovjetunionen er stilnet af, men uroen i Ukraine fik sidste år knap 6.000 jøder til at forlade deres hjemland til fordel for israel. Foto: Gil Cohen-Magen Fold sammen
Læs mere

JERUSALEM: Franskmændene er de nye russere i Israel.

I modsætning til de tidligere sovjet- jøder kommer de nye immigranter fra Paris, Toulouse og Nice ikke til Israel, fordi et jerntæppe er blevet brudt ned. Spørger man sig for i de fransktalende kredse i Jerusalem og andre israelske storbyer, er svaret ofte, at det ikke længere hverken er behageligt eller sikkert at være jøde i Frankrig.

Den massive bølge af nye immigranter fra det tidligere Sovjet i begyndelsen af 1990erne til Israel er stilnet af. Med 200.000 årlige immigranter, da bølgerne gik højest, nåede der at komme næsten en million immigranter på fem år. Det tal er skrumpet til 26.000 om året, hvoraf de fleste nye jødiske immigranter nu kommer fra Frankrig.

I 2014 kom 6.646 franske jøder til Israel. Ustabile Ukraine ligger på andenpladsen med knap 6.000 immigranter. 71 danske jøder immigrerede til Israel i 2014.

»I Israel kan jeg være jøde uden at skulle skjule det,« fortæller franske Rosine, mor til tre, der flyttede til Israel med sin mand for fem år siden.

Netanyahu kæmper for genvalg

Hendes udtalelse er præcis, hvad Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, hentydede til, da han efter sidste weekends angreb i København opfordrede Danmarks – og andre EU-landes – jøder til at »komme hjem« til Israel.

Netanyahu, som står midt i en valgkamp, ønsker at fremstå som diaspora-jødernes beskytter i en tid, hvor nogle, især europæiske jøder, føler sig blottede og usikre. Netanyahu tager afsæt i angrebene i Paris og København for at fremme den sikkerheds-relaterede dagsorden, som han håber at blive genvalgt på.

Israel er dog ikke kendt for at være et sikkert land at leve i. Det har israelske kritikere af Netanyahus seneste opfordringer til EUs jøder også hæftet sig ved. Mens både Frankrigs udenrigsminister og Det Mosaiske Troessamfund i Danmark afviser Netanyahus opfordring, latterliggør israelske kritikere ham for at forsøge at lokke jøder, der lever i velfungerende europæiske demokratier og velfærdsstater, til et land hærget af krig, som hvad mindsteløn og velfærd angår ikke måler sig med Skandinavien.

Råbte »Heil Hitler« efter svenske jøder

Men for mange af de europæiske jøder, der vælger at immigrere til Israel, er terrorangreb mod jøder i Frankrig, Belgien og Danmark ikke det eneste, der får dem til at pakke kufferten. Det er den daglige følelse af usikkerhed og chikane, der gør udslaget.

Sådan lyder forklaringen fra mange af de franskmænd, der er ankommet til Israel de seneste år. Sådan lyder det også fra en svensk jøde fra Malmø, der tog en stor beslutning ved at rejse til Israel for fire år siden.

»Jeg blev simpelthen så træt af høre lokale muslimer råbe »Heil Hitler« når jeg gik i synagogen om lørdagen,« siger den svenske jøde, der kun ønsker at udtale sig på betingelse af anonymitet.

Han har stadig familie i Malmø og frygter for deres sikkerhed.

»I New York er jeg bare Sara«

Men strømmen går også den anden vej. Mens mange af de europæiske jøder, der immigrerer til Israel, begrunder flytningen med sikkerhedsrelaterede emner, ideologiske overbevisninger eller bedre muligheder for at stifte en jødisk familie, forlader israelske jøder også Israel.

Nogle fordi en akademisk karriere er lettere at skabe i udlandet. Andre fordi Israel er ramt af sikkerhedsrelateret ustabilitet. Og atter andre af økonomiske eller ideologiske årsager.

I 2014 emmigrerede 157 personer for eksempel fra Israel til Danmark. Det tal er mere end dobbelt så højt sammenlignet med strømmen den modsatte vej.

»Det handler om at have en plan B,« fortæller Eldad, en 45-årig far til to.

Han er født og opvokset i Israel, men har østrigske rødder. For nylig søgte han om at få udstedt et østrigsk pas.

Etiopiske Sara er flyttet fra Israel til New York. Hun kom til Israel i 1990erne, og var med i den såkaldte etiopiske klike, der stod for nogle af Det Hebraiske Universitets bedste fester.

»Jeg kan ikke holde racismen i Israel ud,« siger hun og fortæller om, hvordan hun altid bliver talt ned til, når hun af og til stadig besøger Israel.

»Sidste gang satte jeg mig ind i en taxa i lufthavnen og tog min iPhone frem for at sende en besked. Så sagde chaufføren: »Aaaaah, du er en moderne etiopier.« I New York er jeg bare Sara. Ingen stiller spørgsmål ved min etiopiske eller jødiske baggrund,« fortæller hun.

Israelske jøder flytter til Berlin

I løbet af efteråret har en af de store debatter i Israel handlet om den populære lokale chokoladebudding, Milky.

Den samme budding er meget billigere at købe i Berlin, og det er blevet kernen i debatten om, hvorfor stadig flere israelere vælger at flytte til udlandet. Endda til selvsamme by, hvor beslutningen om at udrydde Europas jøder blev taget for 72 år siden.

For mange af dem, der er flyttet til Berlin, er den dyre israelske chokoladebudding symbol på, at Israel er et hårdt land at leve i. Ikke kun sikkerhedsmæssigt, men også økonomisk.