I dag stemmer Tyrkiet ved det vigtigste valg i nyere tid: Her er fem grunde til at valget er afgørende – også for Danmark

De tyrkiske vælgere skal endnu en gang træffe et valg, der kan definere Tyrkiets fremtid og give endnu mere magt til præsident Erdogan. Her er en kort guide til valget og dets mulige konsekvenser.

Hvis præsident Erdogan vinder valget vil det betyde en yderligere styrkelse af hans i forvejen stærke magtbase. Men for en gangs skyld er der en smule spænding om valgets udfald. Fold sammen
Læs mere
Foto: Aris Messinis/Ritzau Scanpix

Præsident Erdogan er tæt på at nå i mål med sin masterplan, der skal gøre ham til den mest magtfulde leder i Tyrkiets historie.

Det kræver en sejr, når tyrkerne i dag skal stemme til præsident- og parlamentsvalg. Men meningsmålingerne tyder for en gangs skyld på, at der er spænding om udfaldet. Her er et overblik.

Hvorfor er dette valg så vigtigt?

Tyrkiske politikere tøver ikke med at kalde søndagens valg »det vigtigste i Tyrkiets moderne historie«. For Erdogan handler det om langt mere end blot at sikre sig yderligere fem år ved magten. Det handler om at fuldføre en transformation af det skrøbelige tyrkiske demokrati.

Vinder Erdogan valget, indtager han et præsidentkontor, der er mere magtfuldt end nogensinde før. Ved en folkeafstemning sidste år vedtog 51 procent af den tyrkiske befolkning en forfatningsændring, der flytter store dele af magten fra parlamentet til et nyt styrket præsidentembede. Det er det embede, der er på spil ved søndagens valg. Den nye præsident kan blandt andet vedtage dekreter uden om parlamentet, udpege regeringsmedlemmer på egen hånd og selv udnævne højesteretsdommere.

Erdogan er allerede synonym med tyrkisk politik, men en valgsejr vil løfte ham til et nyt niveau. Indtil videre har han ledet Tyrkiet som premierminister og præsident i 16 år – længere end nogen anden tyrkisk leder. Det er muligt at sidde to femårige perioder i det nye præsidentembede, og Erdogan kan altså potentielt forme Tyrkiet frem til 2028.

Hvorfor er valget vigtigt for Danmark og Europa?

Danmark og EU-landenes forhold til Erdogan er kompliceret. For at sige det mildt. På den ene side har luften mellem Tyrkiet og Europa næppe været koldere. På den anden side er de europæiske ledere dybt afhængige af, at Erdogan ikke vender ryggen til Europa.

Den tyrkiske præsident sidder med en nøgle, der kan starte en ny flygtningekrise i Europa. I 2016 blev EU og Tyrkiet enige om en aftale, der kort fortalt betyder, at Tyrkiet skal sørge for, at de omtrent tre millioner flygtninge i landet ikke rejser ind i EU. Til gengæld forpligtede EU sig til at betale tyrkerne 40 milliarder kroner. Hver gang der har været knaster i forholdet mellem EU-lande og Tyrkiet, har AKP-regeringen truet med at sløjfe aftalen.

Og knaster er der nok af. Siden kupforsøget i Tyrkiet i 2016 har Erdogan-regeringen strammet grebet om den tyrkiske befolkning markant. Også de tyrkere, der bor i Danmark og Europa. Berlingske har tidligere afsløret, at det tyrkiske præsidentkontor har en »stikkerlinje«, hvor tyrkere i Danmark har angivet regeringskritiske dansk-tyrkere.

Erdogan har desuden beskyldt Holland og Tyskland for at anvende »nazi-strategier«, efter at begge lande tidligere har aflyst store valgmøder med deltagelse af højtstående AKP-medlemmer.

»Det er som en person, du virkelig ikke kan lide, men ikke kan klare dig uden,« har den tidligere EU-ambassadør Marc Pierini sagt om Erdogan til Reuters.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Vinder Erdogan ikke bare, som han plejer?

Sandsynligvis. Men i modsætning til tidligere år peger de – til tider uberegnelige – tyrkiske meningsmålinger på, at der faktisk kan blive spænding om resultatet.

Lad os se på præsidentvalget først: De seneste målinger tyder på, at Erdogan kommer til at score omtrent 45 procent af stemmerne, mens lederen af det sekulære CHP-parti står til cirka 30 procent. Hvis ikke én kandidat får mere end halvdelen af stemmerne, skal tyrkerne den 8. juli vælge mellem de to mest populære kandidater. Det vil i sig selv være en skuffelse for Erdogan, som ved præsidentvalget i 2014 kun behøvede én runde.

I anden runde burde Erdogan være klar favorit, men meningsmålingerne tyder på, at det kan blive overraskende tæt. Vi får at se.

Hvad med parlamentet? Hvorfor er det interessant?

Oppositionspartierne har i år en reel mulighed for at fravriste Erdogans AKP-parti det absolutte flertal i parlamentet. En aparte koalition bestående af blandt andre sekularisterne i CHP, nationalisterne i det nye iYi-parti og det islamistiske parti er gået sammen for at stå stærkere imod Tyrkiets usædvanligt høje spærregrænse på ti procent.

Alliancen sikrer, at partier, som ikke når op på ti procent, kan sende deres stemmer videre ind i koalitionen.

Hvis oppositionspartierne klarer sig, som meningsmålingerne spår, får de flertal i parlamentet. Da Erdogan sidst mistede parlamentet i 2015, afholdt han et nyvalg få måneder senere og vandt flertallet tilbage.

Hvad bør man ellers holde øje med?

Det pro-kurdiske HDP-parti. De står på egen hånd uden for koalitionerne, men vil støtte oppositionspartierne. De kan ende med at tippe balancen i parlamentet.

Ved begge parlamentsvalg i 2015 klarede HDP spærregrænsen på ti pct. Lykkes det igen i år, kan partiet true Erdogan og AKP-partiets absolutte flertal i parlamentet. Mislykkes det, vil mange af de kurdiske mandater blive overført til AKP, der oftest scorer næstflest stemmer i de kurdiske valgdistrikter.

Den kurdiske præsidentkandidat Selahattin Demirtaş sidder fængslet, anklaget for at have tætte forbindelser til det forbudte kurdiske arbejderparti, PKK.