I dag fik Islamisk Stat en fjer i turbanen

Tyrkiets nedskydning af et russisk kampfly på den tyrkisk-syriske grænse er ikke bare et tilbageslag for kampen mod Islamisk Stat og det syriske regime. Det er også dårligt nyt for dem, der vil dæmme op for flygtningestrømmen mod Europa

To russiske piloter er enten blevet dræbt af en oprørsgruppe i Syrien eller bliver holdt til fange, efter deres kampfly tidligere tirsdag blev skudt ned i luftrummet ved grænsen mellem Syrien og Tyrkiet. Fold sammen
Læs mere
Foto: HABERTURK TV CHANNEL
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Trods bomberne, som USA og nu især også Frankrig efter terrorangrebene i Paris med løs hånd kaster over Islamisk Stat i det nordlige Syrien, må der i går alligevel have været en slags feststemning i islamisternes højborg i byen Raqqa. For er der nogen, der kan fryde sig over, at Tyrkiet tirsdag nedskød et russisk kampfly på den tyrkisk-russiske grænse, så er det Islamisk Stat.

Nedskydningen udstiller med al ønskelig tydelighed, hvor svært det er for omverdenens stormagter at enes om en fælles kurs, der kan afslutte det syriske blodbad. Hvor svært det er at få sat punktum for en nu fem år lang krig, der giver terror i Europas gader, sender millioner af syrere på flugt og dermed får varemærket i EU – samarbejde og solidaritet – til at gå op i limningen.

Nedskydningen af det russiske SU-24 kampfly er en dramatisk påmindelse om, at Tyrkiet og Rusland – og de andre lande, der bidrager til den militære kamp mod Islamisk Stat – har forskellige dagsordner. For tyrkerne handler det i første omgang om at standse krigen i Syrien ved at fjerne landets regime med præsident Bashar al-Assad i spidsen. Det handler også om at undgå en kurdisk ministat i det nordlige Syrien, og så er tyrkerne selvfølgelig også interesseret i at stække Islamisk Stat - al den stund, at den militante, islamiske organisation i flere omgange har udøvet terror på tyrkisk jord.

For Rusland, hvis kampfly begyndte at bombe i Syrien den 30. september, er formået også at ramme Islamisk Stat. Det har det i hvert fald været siden terroranslaget mod et passagerfly fyldt med turister over Sinai-halvøen i Egypten den 31. oktober, hvor 224 russere mistede livet.

Men russernes luftbombardementer i Syrien har også et andet vigtigt motiv: Nemlig – stik mod tyrkerne - at stive Assad-regimet af og dermed sikre Ruslands langsigtede interesser i en strategisk vigtig region i Mellemøsten.

Nedskydningen af det russiske kampfly er også dårligt nyt for Tyrkiets planer om at etablere såkaldt sikre zoner i det nordlige Syrien. Målet med disse zoner er at have et sted inde i det krigsarrede land, hvor Syriens millioner af fordrevne kan beskyttes i stedet for at flygte til Tyrkiet og derfra videre til Europa.

De sikre zoner er ikke russernes kop te, da zonerne også kan tjene som et fristed for den del af de syriske oprørere, som bekriger Assad-regimet. Disse oprørere støttes af tyrkerne, men bombes fra luften af russerne, og eftersom der skal være flyveforbud over de sikre zoner vil der være en alvorlig risiko for nedskydning af endnu et russisk kampfly.

Derfor har Tyrkiet også haft mere end svært ved at sælge ideen om de sikre zoner i EU. For nok er EU-landene selvfølgelig tiltrukket af ideen om færre flygtninge, men samtidig ønsker EU ikke vil risikere at blive involveret i et militært opgør med Rusland på den syriske slagmark – EU har rigeligt med problemer med Rusland i konflikten om det østlige Ukraine.

Ikke mindst for Frankrig er Tyrkiets nedskydning af det russiske jagerfly en begmand. Efter terrorangrebene i Paris for knap to uger siden rejser den franske præsident Francois Hollande netop i disse dage rundt i verden for at få opbakning til en international koalition mod Islamisk Stat. Her er det vigtigt at få Rusland med, mener franskmændene, og Paris og Moskva er allerede begyndt at udveksle efterretninger. Senere i denne uge tager præsident Hollande efter planen til Moskva for at drøfte kampen mod Islamisk Stat med præsident Putin og med i bagagen har Hollande en vilje til at udvise større fleksibilitet over for det Rusland, som EU ellers er på kant med på grund af striden om Ukraine og andre af de tidligere sovjetrepublikker.

Om Hollande holder fast i sit besøg hos Putin efter nedskydningen af det russiske kampfly, er i skrivende stund uvist. I dag er den franske præsident i USA for at overbevise sin amerikanske kollega, Obama, om, at Rusland skal ind i varmen i kampen mod Islamisk Stat.

Men Barack Obama er skeptisk. Det samme er Tyrkiet, fordi russerne holder hånden under tyrkernes fjendebillede nummer ét: præsident Assad. Og også i flere af de andre EU-lande er man tøvende over for en tilnærmelse over for Putin. Det skyldes ikke kun, at russernes nu næsten to måneder lange bombardementer i Syrien har sendt endnu flere syrere på flugt. Det skyldes også, at flere EU-lande ikke vil i seng med Putin, før han ændrer kurs i det østlige Ukraine.

Og derfor er det alt andet lige en god dag i dag for Islamisk Stat.

 

LÆS MERE