I dag er Breivik offeret og Norge er anklaget - men hvad er formålet?

En ny retssag med den værste terrorist i Norges historie begynder nu. Men denne gang er Norge på anklagebænken, fordi massemorderen mener, at de forhold, han afsoner under, er et brud på menneskerettighederne. Spørgsmålet er, hvad Breivik forsøger at opnå med retssagen.

Gymnastiksalen i det topsikrede fængsel Skien 130 km fra Oslo kommer til at fungere som retssal, når den norske massemorder Anders Behring Breivik fra i dag vil forsøge at få medhold i, at hans afsoningsforhold er i strid med menneskerettighederne.Foto: Ole Berg-Rusten/NTB Fold sammen
Læs mere

Da Anders Behring Breivik i juli 2011 blev anholdt på øen Utøya efter at have begået de værste terrorangreb i Norges historie, blev han fragtet til hovedhuset på øen. Mens de skrækslagne overlevende og kvæstede blev evakueret, blev han afhørt for første gang, og her antydede han, at der var flere angreb på vej.

I bytte for information skulle politiet imødekomme krav om hans soningsforhold. Han ville have adgang til Wikipedia, en computer med Word og en printer otte timer om dagen.

Han ville afsone med så få muslimer som muligt og ville ikke have serveret halalslagtet kød. Der var ikke flere terrorceller eller angreb, men han fik opfyldt nogle af kravene, som siden er taget fra ham igen. Nu sidder han isolationsfængslet i det topsikrede Skien-fængsel i det sydlige Norge.

Han afsoner sin 21 år lange forvaringsdom – den strengest mulige i Norge – i tre celler og en lukket gård. Men han har kun kontakt til andre mennesker, når han én gang om ugen har lov til at lave mad og spille spil med de ansatte. De forhold har fået ham til at anklage den norske stat for brud på menneskerettighederne.

Ligesom under retssagen, hvor Breivik blev dømt til forvaring, har de norske myndigheder behandlet stævningen som enhver anden. Derfor begynder der i dag en civil retssag med Norge på anklagebænken og Breivik i offerrollen.

Spørgsmålet, der optager nordmændene, er, om han virkelig har det dårligt på grund af isolationen eller ikke forstår behandlingen, fordi han stadig tror, han er Europas frelser, eller endnu en gang forsøger at omstyrte den norske retsstat.

En af dem, der har et lille indblik i, hvordan massemorderens sind er nu, er historieprofessoren Øystein Sørensen fra Oslo Universitet. Han er en af dem, Breivik jævnligt sender breve til for at sprede sit politiske budskab. Og han ser ingen tegn på, at Breivik er blevet mindre radikal og mere et offer.

»Han viser ingen form for anger. I de seneste breve, jeg har fået fra ham, tager han afstand fra voldelige angreb. Men jeg tror kun det skyldes en øget kontrol af, hvad han skriver. Jeg tror kun, han fører den her retssag for at få opmærksomhed,« siger Øystein Sørensen, som opfatter Breivik som om muligt endnu mere forvirret og gal end før.

»Han skriver om sine idelogiske standpunkter, som man må sige har ændret sig. I 2011 var han en slags revolutionær »kontrajihadist«, der var optaget af at rense Europa for muslimer og den kulturmarxistiske elite. Der var mange underlige ideologiske træk, men han var for eksempel ikke nynazist i nogen rimelig forstand. Tværtimod mente han, at nationalsocialisme skulle forbydes. Men nu erklærer han sig som nazist,« tilføjer Sørensen.

Repræsentanter fra de norske myndigheder afviser, at soningsforholdene overtræder menneskerettighederne. Alligevel har de tilladt den civile retssag, der kommer til at strække sig over de næste fire dage og foregå i gymnastiksalen i fængslet. Breivik får tre timer til at forklare sig, men retssagen bliver lukket for offentligheden.

Peter Scharff Smith, der forsker i isolationens virkninger på indsatte ved Institut for Menneskerettigheder i København, mener ikke, der er tvivl om, at isolationsfængsling generelt er et vidtgående og skadeligt indgreb.

»Forskningen viser, at isolation generelt er farligt og har en række skadevirkninger, som kan variere fra mindre betydningsfulde som søvnforstyrrelser og koncentrationsbesvær til decideret psykisk sygdom som angst, depression og psykoser. Flere af de her studier viser, at de skadelige virkninger kan sætte ind allerede inden for få uger. Så der er en grund til, at isolation bliver betegnet som et meget stærkt indgreb,« siger han.

Selv om isolationsfængsling er et vidt­gående indgreb, og at det kan tale til Breiviks fordel i retssagen, er der undtagelser, fortæller Peter Scharff Smith.

»Der er en tradition for, at man i særlige sager godt kan gå ganske langt i forhold til at acceptere dette. Det betyder ikke, at menneskerettighederne forsvinder, men vi har tidligere set menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg tage hensyn til, hvad det er for en type indsat, man har med at gøre,« siger han.

Selv om Breivik nu igen får opmærksomhed i medierne og får mulighed for at forklare sig til de norske myndigheder, er der ikke grund til at frygte, at det vil påvirke det højreekstremistiske miljø i Norge eller Europa. Det mener Jacob Ravndal, der forsker i højreekstremisme ved Forsvarets Forskningsinstitut (FFI) i Oslo.

»Stort set alle i det organiserede højreekstremistiske miljø tager afstand fra ham og hans handlinger. Det kan være, at der findes ensomme ulve som han selv, som han påvirker. Men han har ikke en betydelig effekt på det etablerede miljø,« siger han.

Det er på trods af, at Ravndals forskning viser en øget mobilisering af højreekstremisme og en stor stigning i hadforbrydelser i Europa mod etniske minoriteter i forbindelse med flygtningekrisen.