I Colorado bygger de skoler for cannabis-penge

Staten Colorado var den første, der legaliserede cannabis. Det har givet staten mange sidegevinster i form af flere skatter og lavere kriminalitet.

I fire amerikanske delstater – Colorado, Alaska, Washington og Oregon (billedet) – samt i Washington D.C. er det lovligt at købe hash til eget forbrug. Og interessen er markant. Det samme er faldet i kriminaliteten. Foto: Josh Edelson/Reuters Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

WASHINGTON: Fire stater i USA samt Washington D.C. har legaliseret marijuhana. Staten Colorado, der var først til at lovliggøre produktet, har foreløbig haft gode erfaringer med dette: Kriminaliteten er faldet, og ekstra skatteindtægter har betydet, at delstatens kommuner nu investerer i nye skoler og infrastrukturprogrammer, som de ikke har kunnet tidligere.

Colorado frigav marihuana i 2014. Det skete efter en periode, hvor man med gode resultater havde frigivet den såkaldte medicinske marihuana. I det første år med fri marihuana gav salget Colorado en ekstra skatteindtægt på 76 mio. dollar. I 2015 steg overskuddet til 135 mio. dollar, efter at salget rundede en mia. dollar. Pengene går ikke kun til nye skoler, men også til infrastrukturprogrammer og ikke mindst til sociale programmer.

Salget af marihuana er blevet udviklet af de kreative indbyggere, så man i dag kan vælge blandt en lang række sorter, hvilket også har fremmet salget. Borgere i Colorado taler i dag åbent om, hvor de får den mest rendyrkede marihuana – og den mest økologiske – ligesom mange produkter sælges under farvestrålende navne som »Green Colorado«, »Pink Saturday« og »Wild Flower«.

I Aurora uden for Denver har man bygget et nyt bibliotek og et nyt museum foruden et nyt rådhus. Pengene strømmer ind i kommunekassen, og byens hjemløse får et par millioner dollar om året til deling. Og hjemløse er der nogle stykker af i Colorado efter finanskrisen i 2008, hvor mange gik fra hus og hjem.

Så de penge, der tidligere røg i narkokartellernes lommer, bliver nu brugt til en lang række nye initiativer, som ikke ville have været mulige før. Selv politiet er tilfredse med udviklingen, fordi de kan bruge tid på andet end at jage småforbrydere.

Kriminaliteten falder

Debatten om marihuanas skadelige virkninger er der dog stadig, selv om kritikken ikke længere er så markant – det er blevet hverdag, også for forbrugerne.

Selv »pæne« middelklasseborgere skifter lejlighedsvis lørdagsrødvinen ud med marihuana, der enten giver køberen et almindeligt grineflip eller et »åndeligt spark« bagi, og ifølge producenten tilmed øger personens kreativitet. Udvalget af marihuana er stort, og der er i hver eneste butik en kyndig vejledning, så man ikke får den forkerte marihuana med sig hjem.

Og hvad så med kriminaliteten? Den er ovenikøbet faldet betydeligt, og de mange narkokarteller, der tidligere stod for salget, er stort set væk eller har koncentreret sig om de hårde stoffer, som selvfølgelig stadig er der – også i Colorado.

Det er indlysende, at den kriminalitet, der var forbundet med blot at besidde marihuana, stort set er forsvundet. Antallet af personer anholdt i den forbindelse er faldet med 81 procent. Det er kun dem, der sælger stoffet uden licens, der bliver retsforfulgt.

Men hvad, der er mere interessant, er, at den generelle kriminalitet – berigelsesforbrydelser – også er faldet med fem procent. Vold og overfald viser dog en stigning på en procent, men kan skyldes mange andre ting. Og siden 2009, da det blev lovligt at købe marihuana på recept, faldt den samme kriminalitet med henholdsvis tre og seks procent. Så frygten for en højere kriminalitet er foreløbig manet i jorden.

Det er debatten om marihuanaens skadelige virkninger til gengæld ikke. Der er stadig diskussion, om man på længere sigt skaber problemer med afhængighed og skadelige langtidsvirkninger som depressioner og psykoser. Der er især fokus på unges forbrug. Den debat vil fortsætte, for ingen kender langstidsvirkningerne, og om der er flere, der bliver ramt af dem efter frigivelsen.